Vrede. Foragt. Øv.
Jeg var så sur i fredags. Jeg var bare alt på én gang, og jeg vidste ikke hvorfor. Det gjorde mig lidt bange og forbavset. Jeg vidste ikke, hvad der skete inde i hovedet på mig, men det var ikke godt, og jeg kunne ikke lide det. Jeg elsker at være glad. Jeg elsker, når folk ser mig som hende pigen, der altid er glad og smilende.

For første gang, blev jeg i dag glad, da en af mine kammerater sagde, at jeg snakkede mig. Jeg hader når folk siger det, men lige i dag blev jeg glad. Det var lidt nogle ord, jeg behøvede at høre. Ingen idé hvorfor, men det var dejligt. Jeg fik bekræftet, at jeg stadig kunne være den del af mig selv, som jeg holder lidt mere af. Den der smiler og snakker og hygger sig.