Vi er blevet forvist hjemmefra denne weekend. De store har fået lov til at holde klassefest - den ene holdt i går aftes, den anden holder i aften. 8. klassen er jeg ikke så nervøs for, men 1.g'erne gør mig nu en smule nervøse. Men jeg har valgt at stole på min datter, når hun siger at det nok skal gå fint. Jeg ved jo, at hun kan blive rigtig skrap når det gælder... hvilket jeg selv har oplevet i løbet af efteråret og vinteren - hold da fast hvor nogle ture vi har taget.
Nå, men tvillingerne og jeg er flygtet til sommerhuset ved Henne. Lige nu ligger de på sofaen, og spiller på Ipads, mens der er tegnefilm på tv'et. Vi venter på det bliver ordentligt lyst, så vi kan komme udenfor og lege.
Det er nu så om vinteren ikke helt vil slippe sidst tag i os, det er koldt og jeg har fyret godt op i brændeovnen, for at her kan blive lunt og rart... ovnen er også tændt, og hjælper med at sprede varme og en liflig duft. Vi startede morgen med at lave dej til boller, og få dem sat til hævning. Der er nogle ret sjove skabninger imellem; tre der skal ligne traktorer, en skarptand (dinosaurus), samt en hest, der mest af alt ligner en heks. Nå, de skal nu nok blive spist uanset hvordan de ser ud.
Næste weekend tager vi i øvrigt alle sammen over til min søster. Hun ringede dagen efter jeg havde skrevet til hende. Hun synes vi skulle snakke det ordentlig igennem, selvfølgelig ville de gerne... men der sker jo ikke noget med mig... jeg havde nær skrevet blablabla... men det ville være unfair, for er det ikke sådan "vi er", vi opdraget til at være høflige, så det er typisk det første hurtige svar. Jeg er sikker på vi nok skal få en god snak, når det er face-to-face... glæder mig i øvrigt til at se dem igen - de store glæder sig vidst mest til en tur på strøget.
I øvrigt er jeg vidst ved at blive lidt skør eller småfrustreret, nærmest som Misse i Matador, den sidste tid.. vel et par uger eller tre... har jeg flere gange taget mig selv i tro, forskellige lagde an på mig. I går eftemiddags var det da jeg tankede bilen på vej til sommerhuset. Bilisten ved nabo standeren kom over for at spørge om hjælp med at få sat kortet rigtigt i automaten. Hun var en ganske nydelig pige, med logo fra Billund lufthavn på jakken. Det var selvfølgelig fordi hun satte kortet forkert i, at hun havde problemer... men i stedet for at få tanket, kom hun om til min side af standeren og spurgte om vi var på vej på ferie, da hun så bilen var tætpakket. At hun selv var på vej på arbejde. Jeg ved godt, at hun bare var høflig fordi jeg havde hjulpet hende - men alligevel var hun i mine tanker resten af vejen til sommerhuset... hendes figur, duften af hendes parfume. Tosset.
I mandags var det en af pædagogerne i børnehaven... det vil sige hun har nu spøgt i mit hoved i længere tid. Tvillingerne er helt vilde med hende - men hun er nu også rigtig god til sit job; hun udstråler en glæde og ro, og en oprigtig omsorg for dem.. så hun er rigtig populær blandt poderne. Jeg har da tit snakket lidt med hende, når jeg enten har afleveret eller enten tvillingerne. Men i den sidste tid, føler jeg det som om hun har udvist mere interesse for mig - åndsvagt, for det er små ting som det smil jeg får, når hun får øje på mig, eller som i mandags; hendes latter og hånd på min arm, da jeg fortalte om tvillingernes tossestreger i weekenden. Ved jo godt, at det bare er en del slags drømmerier der kommer at af savne en kæreste, og ikke altid være alene i dobbeltsengen. Så er det godt der er travlt på jobbet,at der altid er noget jeg kan kaste mig over.
På mandag får vi besøg af en spændende virksomhed. Ifølge Kenneth er de meget utilfredse med en vores konkullegaer i branchen, og er ved at undersøge mulighederne for at skifte leverandør. De kommer 3 mand (m/k), og jeg skal stå for den tekniske præsentation af vores løsning, samt vores skills - som altid. Jeg ret spændt på mødet, men det er jeg vidst altid omkring de her "følen hinanden på tænderne" møder... i virkeligheden burde jeg håbe på at de ikke ønsker at skifte, for jeg har rigeligt om ørerne i forvejen med to større projekter i søen...
Så ringer ovnen, bollerne er færdige - og drengene er klar til at sætte tænderne i dem. Når først de er kølet lidt af. Bagefter skal vi ud og se på bølger og bunkers.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.