Her den anden dag sidder jeg hos mine forældre og snakker med min stedfar. Han spørger om jeg hvordan min roman skal ende.
jeg fortæller ham jeg aldrig sætter mig til tasteturet for at skrive en historie uden at kende starten og slutningen. Nogle gange er de to ting de første jeg skriver, andre gange det sidste men hele vejen igennem processen har jeg et klart billede af begge punkter men kun en ide om rejsen.
Den roman jeg lige er blevet færdig med er mit bud på samtidsromanen til politikens forlag. Jeg er fantasy og science-fiction forfatter men jeg skrev for at få mine ting læst. jeg skrev til konkurrencen for at vinde men undervejs skrev jeg fordi det var min historie, mine personer, mit hjertebarn jeg hældte ud på papiret.
Nu skal dommere bedømme mit værk og måle og veje det. enten vil de finden det for let eller for tungt, måske lige tilpas. jeg håber det er er hvad de ledte efter. Jeg har ikke skrevet om hvad eksisterer i verdenen nu og her. jeg har skrevet om mennesker der lever i verdenen nu og her. Hvem de end måtte være og hvordan de end måtte være, om de er exceptionnel eller almindelige, sørgelige eller idoler, det betyder intet for de er alle lige vigtige.
Jeg har tvivlet meget på det sidste. Jeg nævner ikke Facebook en eneste gang. En bog om livet anno 2013 og facebook bliver ikke nævnt en eneste gang. jeg har fucked op har jeg ikke?
Lige nu fejrer jeg bare jeg har skrevet min bog færdig.
Jack Daniels og cola. Lige en enkelt