Lige en lille hilsen og et par ord fra mig. Ikke fordi jeg har noget særligt at berette. Jeg skriver bare for at skrive. Måske dukker der noget interessant op, inden jeg er færdig med denne dagbogtekst. Jeg har det nemlig sådan, at når jeg begynder at skrive noget, så ved jeg ikke, hvordan jeg slutter.

Det har været en varm, men behagelig dag og jeg har haft en fridag. Jeg har kun lige fået ordnet det allermest nødvendige, for en vis hr. Parkinson har været ret dominerende - men jeg skal komme efter ham, skal jeg. Jeg var ellers lige ved at tro, at han var blevet ude i båden. Jeg proppede ham i en kistebænk og der blev han det meste af tiden, mens vi var i båden. Stak kun sit grimme fjæs frem en´ gang i ferien. Okay, så skulle han lige gøre sig opmærksom i dag. Jeg ved ikke, om jeg kan tillade mig, at invitere ham på en flaske rødvin næste gang, han vil i selskab med mig. Nåh, det kommer nok an på, hvad der ellers er af planer.

I eftermiddag gik jeg en tur hen til vore naboer. Fruen, i huset der, er hende, som jeg laver \"stand-up\" sammen med. Jeg ville spørge hende, om hun ville hjælpe med at optræde til vor familiefest, hvor små underholdende bdrag er velkomne under middagen. Jeg syntes, at det var en oplagt ide´. Desværre var hun forhindret denne aften . Øv bøv. Hun foreslog, at jeg bare selv kan optræde, men jeg ved ikke, om jeg tør. Det skal jeg lige overveje. Hmmm. Mere om familiefesten senere. Nåh, vi fik en god sludder over en kop kaffe. Det var hyggligt.

Jeg er så småt gået igang med at rydde op i alle mine gemmer. Det har længe irriteret mig, at jeg har så mange skuffer, hvor ting og papir bare bliver lagt. Nu skal der sorteres med hård hånd. Ting, som jeg ikke længere har brug for, vil blive arkiveret lodret. Jeg samler på alt for meget og har gjort det gennem alle årene, vi har boet her. Nu skal det ud, - men, hov - alt er relativt. Hmmm. Det bliver nok sværere at smide ud, end at sidde her og skrive om det. Nåh, en´ skuffe eller et´ skab ad gangen. Så ser vi.

Ja, og så har vi ellers siddet i haven og spist vor aftensmad. Er der noget skønnere, end at sidde i skyggen en varm sommerdag og spise en dejlig middag? Et sted uden ret mange fluer. En dejlig hverdagsmiddag med noget godt kød, nyopgravede kartofler og en blomkål til. Nej, vel.

Jeg vil slutte for denne gang. Måske kommer der lidt energi til mig i aftentimerne, så jeg kan få ordnet lidt mere af det, som jeg har sat mig for. Det er også muligt, at jeg kunne få lokket min mand med ned bag i haven, hvor der står en bænk med udsigt udover markerne. Jeg ved godt, hvad jeg helst vil.

Ikke mere fra mig denne gang. I må have det godt ude i samfundet. Pas på jer selv og vær gode ved hinanden, for livet er skrøbeligt. Det kan være forbi, inden det igen bliver morgen.

Kærlig hilsen og varme knus fra Nellemor.