Øv øv øv! F..k!! Det har bare været den værste dag nogensinde. Kan ikke sige hvorfo men har bare haft det rigtig øv i dag. Godt nok har jeg været på arbejde i nat og jeg har sovet det meste af dagen væk, men det jeg har været vågen har været trist og træls.
Mine følelser har været på den helt store rutsjetur. Vågnede og var i rigtig godt humør fordi jeg bare havde haft den skønneste drøm, men da jeg åbnede øjnene gik det op for mig at det bare var en drøm. Øv. Så blev jeg ked af det og lagde mig ned under dynen igen. Mine tanker har hele dagen kræset omkring den alvorlige ulykke jeg var udefor for tre år siden hvor jeg mistede min veninde og hendes to børn. Øv øv. Har flere gange prøvet at slippe de triste tanker men det har bare ikke lykkes for mig endnu. Heller ikke når jeg begynder at læse i en bog. Har konstant haft tårer i øjnene og har bare haft lyst til at ligge mig ned under dynen og tude øjnene ud af hovedet. Da min bedre halvdel kom hjem var han i et rigtig godt humør, men det ændrede sig med det samme da han så at jeg var ked af det. Så jeg har prøvet at holde hovedet og humøret oppe for hans skyld, men det har ikke været ret nemt. Har flere gange taget mig selv i at stå og glo ud i luften som en anden idiot.
Jeg føler mig alene med min sorg og jeg føler mig tom og trist indeni. Der mangler noget. Noget som jeg aldrig kan få igen. Øv!
Der er ikke nogen der kan hjælpe mig. Psykologen kan ikke gøre mere for mig, men hun har givet mig nogle rigtig gode redskaber til at jeg kan komme videre med. Jeg er taknemmelig når de virker som de skal, men det har de ikke kunnet i dag. Intet har hjulpet. Heldigvis sker det ikke så tit at jeg har de her dage hvor jeg ikke kan komme ud af min sorg. Gudskelov for det da!!
Nogen gange er det rart bare at få sat ord på hvad man føler. Min kæreste kan ikke rigtig forstå hvordan jeg har det når jeg har de her dage. Det er frustrerenede at han ikke forstår mig, men jeg kan ikke forlange at han skal det. Det har også været hårdt for ham at han næsten mistede mig dengang.
Sommetider tænker jeg at jeg er glad for at det skete dengang. Fordi så havde vi nok ikke været sammen den dag i dag. Ikke fordi jeg nogensinde ønsker at prøve det igen eller at andre skal prøve det. Det var den værest dag i mit liv!! Men så når jeg har fået den tanke så kommer jeg til at tænke på de andre. Manden der mistede sin kæreste og to af sine børn. Hendes ældste søn som har mistet sin mor og søskende. Deres familie. Åh hvor er det hårdt! Sidder helt og får tårer i øjnene bare ved tanken. Det er uretfærdigt!

Jeg takker Gud hver eneste dag for at jeg er i live og kan leve mit liv som jeg ønsker og gøre alt det som hun aldrig kommer til. Jeg værdsætter hver dag, hver time, hvert minut og hvert sekund hvor jeg kan trække vejret og se de mennesker jeg elsker allermest i hele verden.

Håber det bedste i verden for alle dem som måtte læse dette.


XoXo