Jeg fik angst for 1 år siden, da jeg havde levet et vildt liv, med druk, stoffer og ingen care to my selvf.
Jeg har haft en hård barndom, og skjulte mig derfor i det vilde liv, indtil den dag min hjerne gik amok, og via angsten måtte fortælle, at jeg skulle stoppe mit vilde liv. Jeg fik et kæmpe chok, over hvordan min hjerne kunne styre sig selv og have hade tanker.
Jeg måtte tage op på spykiatrisk afd, for vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, 'vidste ikke dengang hvad angst var, men da jeg fandt ud af hvad det var blev jeg mere tryg, men stadig min angst var ikke gået væk
jeg troede det kun var mig der havde det, og følte mig som en person fra mars, hvordan kunne min hjerne bare styre sig selv sådan der, og kroppen, gik med på legen med hjertebanken, svedige hænder og en prikken i kroppen, det var simpelthen forfærdeligt.
Min læge ordinerede medicin til mig for at angsten skulle gå væk, men det gjorde det meget værre!
fik mere angst og blev mere syg og nervøs, og kunne ikke mærke mig selv, jeg blev nødt til at stoppe det igen, efter et halvt år, selv om jeg var bange for hvad der skulle ske, men jeg stoppede medicinen, og følte igen jeg kunne trække vejret, det var som om en svulvst var fjernet og jeg kunne se farver igen.
Men det er nu jeg stadig Føler den gemmer sig et sted i kroppen jeg føler mig stadig ikke hel, som dengang jeg ikke havde angst, føler mig stadig ikke 100% hel og smertefri, og går og håber hver dag bliver en ny dag med mindre smerter og mindre usynlig angst.. Jeg går til kurser og har folk omkring mig jeg kan snakke med om det, men en smerte jeg stadig selv ikke ved er, kan jeg ik snakke om.. håber en dag jeg bliver mig selv igen, efter alt det ubehag!