Jeg havde den mest fortryllende aften og nat igår, sammen med min ekskæreste. Og jeg elsker ham stadig helt ufatteligt højt. Det var så vidunderligt at holde om ham, og blive holdt om, og blive fortalt at jeg er smuk. Jeg tror på ham, når han siger det. Han er den eneste, jeg ville tro på. Alle de andre lyver.
Jeg kom tilbage på afdelingen her imorges. Det er vel okay. Jeg har næsten ikke sovet i nat, så jeg er totalt smadret, men selvom jeg prøver at sove, vil jeg af en eller anden grund ikke falde i søvn. Jeg ville gerne bare ligge henslængt på en strand og lave ingenting - eller, nej, det er ikke rigtigt; jeg ville gerne bare ligge nøgen sammen med min ekskæreste og nyde, at vi har hinanden. Jeg savner min lejlighed og alt, hvad der er i den, jeg savner min ekskæreste, fordi han er det skønneste, jeg kender til.
Personalet her på afdelingen er som sådan flinke nok, men det er frustrerende at jeg ikke kommer til at snakke med en læge snart. Jeg vil bare så gerne vide hvad fanden der skal ske af ting og sager. Og, nåhja, det er nok ikke så skide smart at kalde sin læge for "lækker", mens han hører det! Lille svipser, men altså, han ér nu engang lækker. Meget, endda.