Der findes mange ting, der holder mig oppe, når jeg er ked, og i dette tilfælde, når jeg sørger...
...tanken om, at de kærlighedshistorier man kan finde i TV-serierne, de nødvendigvis må stamme et sted fra - Mr. Bates får Anna, og de holder sammen, selvom han uretfærdigt bliver dømt for mord og kommer i fængsel. Jeg glemmer fra denne dag alt om Romeo og Julie, Mr. Bates og Anna er mine nye forbilleder.
...det, at ens bedste ven ringer, selvom man er syg, og beordrer én til at komme på besøg og spise pizza med ham og den tømmermandsramte storebror. Jeg elsker brødrene Kammersgaard som jeg elsker få andre. Få andre kan få mig til at glemme alle de forfærdelige ting der sker i verden, og få andre formår at give mig lyst til at bearbejde alle de ting på en hensigtsmæssig måde.
...tanken om, at jeg, selv hvis jeg ikke får børn af mine egne, har tre vidunderlige guddøtre, som jeg elsker, som var de mine egne. Tænk at få lov til at se børn vokse op. Pludselig forstår jeg, hvorfor forældre siger, at de er rede til at gå i døden for deres børn.
...udsigt til en masse, en uendelig masse minder med de mennesker, som endnu er trofaste og som agter mig højt. Der går lang tid før jeg vænner mig til, at jeg er værd at agte, men det kommer lidt ad gangen. Jo flere succesoplevelser, jo før lærer jeg at se det, som mine venner ser, når de ser mig.
...Jeg KAN ting (og er iøvrigt meget pæn selvom jeg er syg!)
Take care, I know I will!