Gid jeg var et af de mennesker, hvor det er ligegyldigt om det regner eller solen skinner, om det stormer eller bare er vindstille. Desværre forholder det sig ikke sådan. Jeg lader mig virkelig påvirke af vejret, og nu hvor det er hundekoldt og blæsende og regn lige om hjørnet, ja, så bliver jeg irrirtabel og ugidelig.
Men, så lige i går, hvor der til min store overraskelse var en lun krog på terrassen, ja, så vågnede jeg da op til dåd.Fik hidkaldt nogle venner og fik stablet en frokost på benene. Bøf med spejlæg en enkelt øl, og pludselig ser man omgivelserne med nye øjne. Opdagede at alt var sprunget ud. Mit æbletræ står med tusinde af blomster, sidste år var der ikke en eneste blomst, og som følge deraf heller ingen æbler.
Man må prøve at leve i nuet, og ikke lade sig slå ud af udefrakommende begivenheder, såsom dårligt vejr. Man må gribe dagen, Carpe Diem, som nogen siger.
Nu må jeg prøve at huske det, for allerede i dag stormer det igen.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.