12 år siden

Stramtsiddende konventioner

Jeg gør det snart
H.P Moeller
8 år siden
Aktivering. Nu skal jeg s...
Gaffa Brandt
11 år siden
Der var engang.
Ruth Christe...
8 år siden
Det fandme typisk, med de...
Racuelle Hei...
9 år siden
Månemand
Camilla Rasm...
16 år siden
Israel
Salomon
9 år siden
Еnke
Halina Abram...
7 år siden
Normalvis nyder jeg ikke ...
Kasper Lund ...
9 år siden
Træt i dag
David Hansen...
10 måneder siden
Er kreativt værksteder me...
Simone Reinh...
1 år, 8 måneder siden
Tørret frugt og gamle und...
Carsten Cede...
6 år siden
Dagen tiltaget med 32 min...
Hanna Fink (...
11 år siden
Jeg har en plan
Halina Abram...
7 år siden
Hvem tror vi, at vi er?
Bella Donals...
8 år siden
Pigerne i går var klædt i stramtsiddende konventioner, ordenssans og rynken på næsen styltet op på tårnhøje ambitioner. De skulle alle til en Rasmus Seebach koncert og hævede desangående deres volley-tonede arme og klappede begejstrede i deres smørbløde hænder med de farvestrålende lange kløer.
Jeg stod og hang i dørkarmen, klamrede mig til den sidste rest af energi og tænkte at jeg hellere ville skyde mig en kugle for panden end at tage til en Seebach koncert. Klokken var lidt i fem... jeg siger uuuhhu. Jeg betragtede den smukke koncentration af overskud, selvkontrol og frygt for at falde uden for de optrukne linier. Jeg stod der i dørkarmen og havde trukket grænsen op mellem dem og mig. Mine fødder var hævede og det strammede i lægmusklerne. Jeg kedede mig bravt ved at høre om deres seneste indkøb, tøj, smykker og Rasmus Seebach billetter, købekraften og tomheden ville ingen ende tage. Jeg tænkte på at hoppe ud fra altanen, eller drukne mig i en Pina Coladas flødetykke syrlighed. Jeg wordfeudede indædt med knastørre konsonanter, mens jeg tænkte på, hvordan jeg kunne slippe væk. Forsøgte at være med lidt igen mens jeg dulmede utålmodigheden med et par baconindpakkede dadler. Luna skrev og spurgte, hvad jeg havde gang i, men jeg fik aldrig rigtig fat på hende. Desuden kunne mine vandballoner til fødder ikke holde til at gå i byen endnu en nat. Endelig fandt jeg på en undskyldning og slap ud til min regnvåde cykel, speedede hjemad gennem et slurprende vådt København. Da jeg kom hjem kunne jeg ikke finde min nøgle til hoveddøren. Jeg måtte træde ud af mine små sko og ned på den kolde asfalt, mens jeg pakkede alt ud af min taske. Den var der ikke. Heldigvis var roomie kommet hjem og kunne buzze mig ind. I dag har jeg sovet ustyrligt længe og spist min længsel efter at se den mavesure stodder til Bob ned i nybagt hvidt brød. I morgen tager jeg til yoga og hård spinning, noget skal der ske.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Stramtsiddende konventioner er publiceret 19/02-2012 20:25 af Tine Sønder (neon).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.