Fik en dårlig start i onsdags. For det første kom futte senere hjem pga. en Billund tur – hvilket er ham vel ondt. Ved opstart ville computeren ikke aktivere mit kort, og ej heller Claus’. Kortet er oplysninger om den enkle fører, så som mand/kvinde, talte sprog, hund/kat, antal cykler, samt sedan el st.car.

Kørte ud til Mercedes, i håb om at elektronik afd. stadig havde åben. Desværre! Ringede derefter til næstformanden, og aftalte at mødes ved centralen. Han fandt en ny skærm og vupti så var jeg på. Alt i alt kom jeg 2½ time senere på end jeg plejer. Var dog heldig et par gange, så ved spisetid havde jeg ca. samme indkørsel, som jeg plejer at have ved denne tid.

Da jeg var på sygehuset med min far i sidste uge, var jeg meget imponeret. Hans første tid var kl. 08.00, og han var færdig til returkørsel kl. 08.45. Der skulle bruges lift til at få ham fra kørestolen til sengeleget. Derefter sang han ”sejler op af åen.” Hans sang er ofte mere tydelig end hans tale. Kan ikke lade være med at smile når han begynder på det – hvilket får ham til at grine. Efter han er blevet mere hjælpeløs, nære jeg en større ømhed og kærlighed til ham. Plejede at betragte ham som førelsesmæssig afstumpet. Er vokset uden kys eller knus, men følte ikke det som et tab. Det var bare sådan. Han var i stedet meget gavmild. Ifølge min søster købte han os, men i hans univers var det måden. Nærheden til hans børnebørn fejlede ikke noget, snarre værdigmod. Selv om jeg ikke har lært det hjemmefra, så øser jeg gerne af med kys og knus til mine egne og bonusbørnene. I dag får jeg et stort knus når jeg kommer, samt får at vide, at jeg er en skøn kvinde.


Må hellere finde i bad, så jeg er klar til futte kommer.