Da jeg i aftes bakkede ind i indkørselen – påkørte jeg telefon skabet. Det betyd riser på min nye bil. Er bare så sur på mig selv. Jeg fejlvurderede afstanden pga. de tonede ruder. Skal en af dagene ud på Mercedes – i håb at de kan udrette mirakler.

Forinden havde jeg kørt en patient over til OUH patient hotellet. Det var en spændende og berigende tur. Meget blev vendt undervejs, så som bla. genopblusset kræft, liv og død og tanker derom, flugt igennem akrylmaling, samt musik. Jeg kunne godt tænke mig at møde hende igen, men det skal være under andre omstændigheder.

Jeg har været mere end alm. træt på det sidste. Det er trælst, og specielt når det påvirker mit arbejde. Lige nu prøver jeg at acceptere kroppens signaler, selv om det ikke er nemt.