Det er sygdom, det er sol...
Olivia Birch...
10 år siden
Man kan nok ikke give mød...
Ace Burridge...
12 år siden
Ferieslut
Hanna Fink (...
10 år siden
7
Halina Abram...
7 år siden
19-03-17
Hannah White...
7 år siden
Barndomsdrømme - Kasper L...
Kasper Lund ...
8 år siden
The same old storie
Julia Stampe
7 år siden
En brutal årstid
Olivia Birch...
9 år siden
Driving home for Christma...
Camilla Rasm...
8 år siden
Guldbryllup
Hanna Fink (...
5 år siden
Kære natbog (II)
Olivia Birch...
10 år siden
Eftertanker
Hanna Fink (...
5 år siden
Hvis jeg havde tid.
Jytte Westen...
10 år siden
Er det noget eller det fo...
Maria jayash...
1 år, 8 måneder siden
Nattens ven - søvnløshede...
Betina Holm
8 år siden
Hej hej,

Så er jeg tilbage. Dem der evt læser hvad jeg smider herind og tidligere har smidt herind, har måske opdaget at mit "hovedemne" er drenge - ja, det er trivielt, but so what? Selvom jeg føler mig lidt som Ally McBeal, men måske er det også bare sådan livet er. Eller i hvert fald for mig.

Jeg skriver for at reflektere over mit sidste halve år og prøve at få mig selv lidt på afstand. Slog op med min kæreste efter næsten 4 år i foråret. Indrømmet bruddet ikke blev udført på den mest følsomme måde, men panikken greb mig og jeg skulle bare væk. Meningen var så at forblive venner med x'en, men idioten (undskyld sproget) var fysisk og psykisk aggressiv...
Efter det blev jeg, meget uventet, lagt an på af en sød fyr fra mit Gymnasium, et år ældre end mig selv. Kys blev det til, men ikke mere - vi havde intet tilfælles. En måneds tid går der, så møder jeg en fyr i byen og tager med ham hjem - KUN for at sove, og mere blev det heller ikke til. Den dag. Det blev til en 3 måneder lang sommerflirt, som endte da han flyttede til Århus - skylder den dreng at jeg kom gennem sommeren.
Mens dagen nærmede sig, dagen hvor han skulle flytte, mødte jeg en ny fyr. Han blev hurtigt en god ven: vi drak kaffe, spiste sammen, tog ud at sejle sammen og tog på stranden. Nærmest selvfølgeligt endte det med kys, men intet mere - i 3 uger narrede vi os selv til at tro vi følte mere. Ærligt talt var vi nok begge ensomme, men ikke desto mindre. Venskabet endte lidt der - til min store fortrydelse. (Prøver at opbygge det igen, men er bange for det er tabt).
Dagen efter det blev officielt slut med den sidste - 6 uger efter vores "romance" startede - fandt jeg en ny. Og blev forelsket, virkelig forelsket. Aldrig har nogen behandlet mig så godt og været så sød overfor mig. Jeg behøver ingen undskyldninger overfor ham... Men indenfor et halvt år er det altså gået hen og er blevet til ikke mindre end 5 (inkl. min x) - drenge tække har jeg vist en smule, men må vist også indrømme at jeg føler mig lidt som en skank. Håber bare jeg forbliver en lykkelig en :)

- Thanks for listening

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Lidt en skank? er publiceret 30/10-2011 02:36 af Astrid Harboe (bette o).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.