Hello Diary
Denne dag har indeed været meget "begivenhedsrig"! Allerede fra morgenen af har jeg været fanget i spændingens tunge greb.. Min "ven" Casper skar næsten fingeren af sig selv med et termometer [HOW?].. Det var første dag på junior forfatterskolen - spændende! Derudover fik jeg et trafikuheld til aftensmad [det kostede 178 kr.]!
Jeg kunne mærke mit hoved råbe stop ved hvert trin, hvorfor syntes trappen altid at være så lang, når vi havde fysik? Bella gik trofast ved min side, plaprede løs om et eller andet "nørde-issue", jeg lyttede ikke rigtig, svarede kun 'ja' og 'nej' de rigtige steder. Mine fødder føltes som mursten, også den blå mappe jeg havde under armen, vejede mere end den plejede.
Endelig kunne jeg se døren -FYSIK- stod der på det hvide skilt, døren var efterhånden ret slidt, hvor mange elever havde ikke gået denne "henrettelses" rute? Jeg følte både med mig selv, og staklerne før mig.
Timen fløj afsted, vi skulle lave et forsøg med alkohol.. Blandt andet skulle vi stikke et termometer igennem en prop, der skulle sidde i en eller anden fandens kolbe. Det var alt sammen så skide forvirrende! Jeg stod ved siden af "tøsen" Casper aka. CMD, han stod, ligesom mig og mange andre "straffefanger", og fumlede med termometeret. Pludselig lød der et højt "KLIRK", og jeg nåede kun kort at opfatte hans termometer knække. Alt blodet overvældede mig, og jeg fik brækfornemmelser. Casper havde skåret et 2-3 cm langt snit op ad sin tommelfinger, og man kunne se, at der et stykker glas fast i fingeren.
Resten der skete gik meget hurtigt, vores lære Lisa fik hurtigt Casper ført ud af lokalet, efterfulgt af et langt spor af blod. Sjovt nok var Casper den roligste af alle, vi andre panikkede og nogle skreg nervøst.
Mange sagde, at Casper måske ville dø af det røde stads, som var inde i termometeret, hvis han altså fik det ind i blodet!! Gennem alt det her, omfavnede jeg bare min evige støtte, Sofie, der panikkede ligeså meget som jeg. Vi havde det begge ekstremt dårligt, specielt da vi senere fik at vide, at Casper skulle opereres, da han havde skåret en vigtig sene af.. Undskyld mig, men IV! Vi har nu samlet en 5'er ind hver, og vil imorgen give ham en gave... Held og lykke Casper!
Jeg havde lige været på forfatterskolen, en tid jeg ikke husker så godt, da jeg var opslugt af min enorme nervøsitet.. Så jeg springer bare hen til det trafikuheld, som jeg fik til aftensmad.
Mig og min Farfar skulle spise sammen her til aften, mens far arbejdede med Gud ved hvad? VI traskede arm i arm (Mig og Farfar) ned ad gaden og snakkede om hvor vi skulle spise. Hverken jeg eller Farfar kendte byen så godt, men vi måtte have et eller andet at spise. Vi gik først ind på en eller anden kro lignende ting - who knows? Men jeg syntes det mindede om et plejehjem, og Farfar syntes det lugtede. Så det blev et kort visit, og vi kunne ikke komme væk hurtigt nok!
Men dette syn skulle ikke ødelægge vores aften. Jeg sagde ikke så meget, mens vi traskede videre, Farfar underholdte nemlig med at fortælle om hans yndlings film, "It important to be Ernest" - Oscar Wilde, et emne jeg kendte ud og ind, da han altid fortalte mig det samme, hver gang vi kom ind på emnet. Desuden snakkede vi om hvilke bøger han læste når han ikke kunne sove, og andet i den stil!
Endelig finder vi noget der bare minder om en restaurant - Støberiet - mums, tænker jeg! Vi går hen til døren, men der et intet håndtag, så vi fortsætter bare rundt om huset. Da vi endelig finder døren, inklusive et menukort ser jeg, at det her sted er rigtig dyr, den billigste ret koster 178 - shit!
Men Farfar lader sig ikke så let slå sig ud! Så vi bestiller to lamme skanke med grøntsager og en indbagt kartoffel (don't ask what the hell that is!)! Derefter sidder vi igen bare og snakker, blandt andet om den rejse mig og Mor snart skal foretage til Thailand!
Maden:
Første reaktion: "Juhu, nu skal vi have noget at spise!"
Anden reaktion: "Shit, hvor filen er maden, det her er jo et traffikuheld!"
Udfra den her runde kugle af kød, stak der en stor klump knogle! Den stak op i luften, og lignede noget - ja, jeg ved ikke hvad! Rundt om lå der nogle lange grønne dimser, og en klump kartoffelbræk!