(det her indlæg skrev jeg sent i går aftes, men kunne pga. internet-issues ikke poste det.)

Apropos DSB..

Lige et fedt citat fra min godnatlæsning "Når snerlen blomstrer" – jeg vil virkelig sige, at lige her har Bjarne Reuter, et af mine idoler, virkelig fanget essensen af mit forhold til de danske statsbaner.

"Og statsbanerne kunne de godt sælge til en eller anden arabisk skrothandler, der i sin islamiske højovn ku smelte alle de forsømte møgskinner om til sømmadrasser og sælge lortet på onsdagsmarkedet i Bagdad"

Apropos når alt ikke lige kører på skinner...

Her til aften har jeg præsteret at netværke over skoldhed prætentiøs chai-te med noget, der føles som 39.9 i feber. Jeg ved ikke lige hvordan min ellers så cool apperance (yeah right) var påvirket af denne betydelige temperatur forøgelse!? Men måske netop fordi jeg var i en tilstand af febervildelse kørte mundtøjet usædvanlig velsmurt. Men der er en risiko for, at det kun oplevedes sådan indvendigt, fordi jeg netop hallucinerede og derfor oplevede alt virkelighedsforvrænget.

Apropos godnatlæsning...

Jeg har ikke fortalt til nogen, at jeg skriver denne her dagbog. Ingen ved det. Det er ligesom det fede ved en dagbog, at man skrifter og betror sig, uden at blive bedømt, fordømt eller behandlet derefter. Sidst jeg skrev dagbog var i teenageårene og da jeg var ude at rejse. Men dengang var det sådan old school, pen og papir. Det helt fantastiske ved denne form for dagbog er, at den faktisk bliver læst, men at man er anonym. Folk kan smide en kommentar, en opmuntring, noget de morede sig over, lidt trøst og støtte. Der er noget ret fint over det. Jeg er selv flittig læser af andres dagbøger herinde... også selv om jeg relativ sjældent skriver en hilsen eller kommentar. Men I derude, I skal vide at jeg læser med. Man bliver helt afhængig af de små føljetoner. Alle de små hverdagsbekymringer. Om forholdet holder, om den dér vaskemaskine ankommer, om man kan få barnet til at sove, om ting man frygter eller ting man glæder sig til. Der er noget beroligende og svært vanedannende over at få det her lille hemmelige indblik i hverdagslivet for forskellige mennesker rundt omkring. Unge, gamle, piger, drenge, mænd, kvinder, mødre, fædre, arbejdende og ledige. Nogle føler man næsten at man lærer at kende. Nå ja, så jeg vil bare sig tak for god godnatlæsning... og fortæl mig endelig mere.

Apropos..... noget helt andet

(virkelig fedt udtryk synes jeg selv)

... Jeg ved godt jeg er harsk, hadefuld og lidt gemen, når jeg godter mig lidt over Pandoras downfall, men jeg har det sådan lidt 'I told you so'... ikke fordi jeg er nogen finans-astrolog... men bare sådan upudret common sense baseret på følgende:

1. Man navngiver et firma efter den berygtede æske, en hadegave, som rummede al menneskelig ondskab og sygdom.

2. Man udvikler derefter et produkt, der mest af alt ligner små hæmorider på snor. (...og kalder dem troldekugler... hvilket fra right this moment, fungerer som hæmoride-alias i min bog)

Disse to ting lagt sammen giver i mit verdensbillede udfaldet: "a royaaaal paine in the arse" (må gerne siges med rullende skots accent), eller bare finansiel røvtur på godt dansk.

Det var finansnyhederne.... nu til sporten.