Under dynen har jeg et rum sammen med fortællingerne. Lyset fra genboens vindue skinner ind igennem rullegardinet og rammer min hud, som små figurer - dansene sommerfugle. Indimellem presser tårende sig på bag øjenlågene, fordi jeg tænker på alle de gange, jeg er blevet misforstået, i hensigten. Men så ser jeg sommerfuglene der danser og kaster gulddrys ned over mine hænder. De kender til enhver intention. De ved hvem jeg er.

Nogle dage fortrækker barnet i mig eventyr og sommerfugledrys fremfor menneskene.

Med andre ord - jeg vander violerne under mit hjerte.