På arbejde, der er intet at lave.
Man siger at lediggang er roden til alt ondt. I mit tilfælde er det i hvert fald årsag til en art mental lammelse, der gør at jeg defaulter til et rastløs mønster af repetition af samme meningsløse handlinger. Da jeg er fæstnet, stavsbundet, fængslet og bundet - røv til stol og hånd til mus, kan jeg kun rastløst søge efter stimuli i skærmverdenen foran mig. Jeg tjekker. Jeg tjekker arbejdsmail. Sletter overflødige. Gider ikke svarer resten. Jeg tjekker hotmail. Sletter spam. 'Are you interested?'. Nej, Muhammed, Ahmed, Danny, Brian, Johnny....I'm fucking not. Slet, slet, slet. Læs dit horoskop og vind en webergril, åh rend mig. Jeg scroller twitter, to follow or unfollow that's the question. Magtfuld, flytter rundt på lidt savsmuld. Linkpusher, inspirationssurfer, webshopper, newshopper, digital fastfood whopper, kæmpe identitets flopper!
Det her siger Kierkegaard om kedsomhed: "Jeg ligger henstrakt, uvirksom; det eneste, jeg ser, er Tomhed", man skulle tro han også havde bredbånd.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.