Efter jeg har rettet mit træningsprogram igennem med Kit i dag deltager jeg i Fysio Cross Fit. Først ser det ud som om det kun er os 2 der skal fortsætte med at træne sammen. Men så kommer en ung gut fra scleroseholdet heldigvis tilbage for at joine os. Han spørger om jeg er en af basketdrengene og jeg siger nej. For første gang ligger jeg mærke til en fyr der har lysere stemme end jeg selv og han er endda højere end jeg. Han går. jeg spørger Kit, om han ikke skulle være med? Hun siger, at der stadig er 4 minutter og at han nok skulle have noget luft. Så kommer han tilbage og giver mig hånd og siger, at han hedder Davis. jeg siger <mit navn> og spørger, Davis? "ja, min mor har en forfærdeligt håndskift - jeg skulle have heddet David. Men præsten skrev det ind som Davis fordi hendes små d´r ligner s´r." Sejt siger jeg og prøver at forestille mig, hans mors små d´r. Vi går i gang med træningen og allerede efter 2. sæt glider jeg allerede rundt på mine svedige knæ. Davis har mindre vægte eller samme vægt i kettlebells som jeg selv. Jeg ligger mærke til, at selvom han virker til at være i god form har han en smule tævepatter. Det giver mig af en eller anden grund et selvtillidsboost også overfor hende pigen der er kommet senere. Jeg slutter endnu engang sidst fordi jeg insisterer på at lave alle øvelserne til fulde og med kettlebelts. "så har vi lige desserten". Den havde jeg glemt. Det er en ekstra øvelse som er røvirriterende og lidt for meget. I dag skal vi tæve en pude først med slag så med knæslag. Den ene holder puden for den anden. Slagene kender jeg fra boksetræning. Davis viser, hvordan man kan holde den anden på ryggen og gennemføre knæsparket bedst muligt. Han har tydeligvis prøvet det før. Pigen danner par med vores kvindelige træner imens hun skuler til mig, som om jeg er en der kunne slå for hårdt. Hun har meget travlt med at dele os op i drenge og piger tænker jeg og mærker snart Davis ligge sine hænder på min ryg for at trække ekstra kræft i sine knæspark. Selvom jeg spænder godt til i solar plexus føles det som at få tæsk. Jeg har aldrig været så tæt på en anden fyr før og hans støn lyder som noget fra hardcore bøsseporno. Jeg kan ikke rigtigt lide det og er ved at panikke. Begynder at få kvalme. Men holder det inde. Da vi er færdige følges vi ned ad trappen. Han spørger om jeg også er der i forbindelse med sygdomstræning. "ja en slags" siger jeg. Han kan måske godt mærke min undvigelse. Siger, at han selv har været lam i hele den ene side men efter 5 måneder på stedet kan han løbetræne igen. Vi ses siger han uden at vente på svar og jeg nikker. Næste onsdag.