Nu begynder jeg at tro... og nu begynder jeg at "turde" at tro...

Jeg er i min begyndende fase til at ligge sygdommen bag mig... Lægerne tror på jeg har flere år igen at leve og de snakker allerede om 2-3år ude i fremtiden, det har givet mig mere håb...

Testamentet er lavet og vi har snakket om døden, hvad med børnene osv. Så alt er ordnet og nu ligger vi sygdommen væk.

Måske ja så skal jeg jo indse jeg skal lære at leve med at jeg er kronisk syg, men det betyder heldigvis ikke at jeg ikke vil kunne få det bedre snart.

Idag får jeg at vide hvornår jeg skal starte med interferon insprøjtningerne og de skulle gerne virke sådan jeg at kan mærke en lille bedring efter 1-2mdr..

Jeg er stadig på mine kemo piller og har siden igår fået en ekstra fordi mine blodplader steg igen (lorte plader) så jeg er meget spændt på min blodprøve idag, da jeg ikke har lyst til 4 piller pga. bivikrningerne!

Jg har raget min aflagte angst til mig igen, men det er der jo ikke noget at sige til med en trussel på ens liv i form af sygdom, det er noget jeg kan mærke jeg skal have bearbejdet med min coach når jeg er udskrevet.

Ellers kan jeg muligvis komme hjem idag og se andet end hæmatoligisk afdeling.. .waaayyy hjem til børnene og kæresten min...

Jeg tror heller ikke jeg kan holde ud at være længere tid væk fra børnene, i denne omgang ihvertfald.

Idag er også en god dag på mange andre områder da vi får nøglerne til vores nye rækkehus. Det bliver så skønt at flytte derhen og familien stiller op med alle mand og hjælper!

Dette må siges at være et positivt indslag fra mig i nogen tid..

- Malou