Hej..

Long time no see. Og meget er der sket, eller egentlig ikke. Ikke "uden på" i hvert fald. Men indeni føler jeg mig stærkere - psykisk. Fysisk er det en helt anden sag :P Men er ikke ked af det som jeg var, og skyldes nok K mest af alt. Vi er sammen igen.. igen. Og han har forandret sig, ligesom jeg har. Men det er ikke nemt for ham, men han prøver og gør alt hvad han kan. Men når han falder i igen... jeg bliver bange for at jeg falder tilbage i mit sorte hul. Og mig som havde lovet mig selv ikke at være sammen med ham igen - men vi passer bare sammen.
Mine venner til gengæld... ja, siger man ikke at når den ene del af ens liv virker, virker den anden ikke. Og mine venskaber virker ikke - det er nok min egen skyld. Jeg er for nærtagende og tit irritabel... men vi er tre piger der holder sammen, er sammen. De to andre tog til Malta uden så meget som at spørge mig om jeg ville med.

Hvorfor kan det hele ikke bare fungere? Og så er der mit gennemsnit.. det når aldrig op på 9,8... ender med at blive nød til at tage et ekstra A niveau fag får at hæve mit snit, men det kunne ligeså godt sænke det.

Øv hvorfor kan et hele ikke være godt? I det mindste har jeg lidt støtte fra K. Ellers ved jeg ikke hvad jeg skulle gøre.