Der er gerne sådan noget jeg sætter på når humøret ikke er så godt. Jeg synes slet ikke jeg har overskud til at være mig i øjeblikket. jeg er ikke lige så hurtig som jeg plejer at være. humoren er blevet meget mere grå. jeg får ikke nået noget af det jeg virkelig gerne vil. Jeg føler ikke jeg kan præsenterer mig som den jeg er når jeg er bedst. men måske er det bare mig.

jeg rendte på en af exens kolleger i dag. der skete ikke noget, vi hilste bare på hinanden. det er egentlig ikke fordi jeg føler noget sønderligt ved det. det var bare meget pudsigt og temmelig ironisk egentlig. Hendes kæreste er maskinmester og det virker for dem. hvis nogle skulle kunne sætte sig ind i min situation, skulle det da være hende. måske netop derfor hun hilser. nå men det er også lige meget jo.

så har jeg jo endnu engang været ude og løbe. det gik ikke helt så godt som det burde. men sådan er det jo. jeg kom da et stykke. man kan jo på sin vis sige at hver gang jeg løber mere end 2,5 km (min længderekort inden jeg begyndte på alt det her haløj) er det et mirakel. og jeg kom næste 7 nu her til aften. men jeg burde løbe 10. det ved jeg også godt jeg kan. jeg skal have løbet 15 km inden udgangen af juli, det når jeg også. og så skal jeg prøve kræfter med den fulde distance ca. midt i august. jeg bliver simpelthen nødt til at vide hvordan kroppen reagerer på den stress. så har jeg en måned til at bygge op efter det, jeg ved ikke om det er nok, men det bliver det nødt til at være.

måske er det i virkeligheden et godt tegn at jeg er humørforladt. så skriver jeg ikke hovedkuls til en masse kvinder mens jeg stadig ikke er klar til det, hver ting til sin tid og nu er det tid til at sove.

Sov godt alle sammen.
knus