Jeg kom vist til at træde på et ligtorn i min sidste dagbog tekst, men det er for min skyld også okay. Jeg skriver ikke for at gøre nogen tilfredse, og men mere som selv terapi. Også selvfølgelig også for at og til komme af med noget galle engang imellem.

Jeg ( vi ) har mht. til alle vores fælles børn - gjort noget rigtig. Da de opfører altid sig eksemplarisk når vi er i byen, og tager konflikterne hjemme.

Som jeg har sagt før, så starter jeg altid med at sige tingene pænt, så knap så pænt, og i sidste ende på den hårde måde .De bestemmer selv hvilken beskedform de ønsker. Det gælder stort set dem alle sammen. Den eneste som er undtagelsen fra reglen, er André. Hans handicap gør at tingene skal fremlægges på en anden, for ham forståelig måde.

Jeg var ved at falde ned af den stol jeg ikke sad på i dag, da jeg spurte den mindste om han ville støvsuge i morgen. ” ja selvfølgelig ” svarede han. Hvad gik der lige galt der.

Den mellemste er blevet udskrevet fra børene og unge psyk. i dag. Denne gang ” slap ” han med et par ugers indlæggelse. Det som gik galt, var, at han ikke var god til at tage hans medicin – hvilket han efterhånden har forstået at han skal. Han er en meget typisk patient, som når det går godt, så sker der ikke noget ved at man glemmer. Har talt med ham om vigtigheden af at han tager medicinen. Det er for ham som det er for mig - benzin på vores motor.

André vil mod forventning, gerne hjem fra på fredag og en uge frem. Han var ellers godt gal i skralden på Claus, men virker det at været faldet ned på jorden igen.

Har været meget i haven de sidste par dage, og har planer for i morgen også. Det har heller ikke været uden indtil videre men. Vabler, sorte negle og ømme muskler, som jeg havde glemt fandtes. Det går heldigvis i sig selv igen.
Jeg var stort set ikke i haven sidste år. Hadede den langt væk. Hvis Claus havde spurt om vi skulle sælge huset og flytte i lejlighed, så havde jeg klappet i mine små hænder. Det kom først for hans øre i går, og han blev noget overrasket. Det har også været en bedt for mig ikke at overkomme, men den del er heldigvis ” stort set ” overstået nu.

Bella er gået i seng. Det har været hårdt ved hende at følge mig rundt i haven. Fik hende dog lokket ud, da nabo konen sms´ede at de havde lidt T – bone steak tilovers. Hun plejer at skælde dem huden fuld. Enten er det lyden af deres skrællespand, eller mandens træsko. Er bange for at hun forventer T – bone steak, hver gang de fremover betræder deres havegang.Vi skal derind og spise ( uden Bella ) d. 16/7. Jeg glæder mig allerede.

Tror at et bad er mig vel ondt