Hvorfor skal jeg bare være så uheldig???

Hvad der skulle have være en hyggelig shoppetur i Horsens med min bedste veninde, endte i stedet med en tur på skadestuen - endnu inden vi var kommet i gang med at shoppe!

Solen skinnede ellers så smukt da jeg stod op. Havde lidt travlt, for det var også min tante og onkels guldbryllupsdag i går lørdag den 10/4. Så da jeg havde fået morgenmad kørte jeg lige hen i Rema1000 og håbede, at de havde en pæn buket blomster. Det havde de heldigvis, så jeg var fri for at skulle lede flere steder. Derefter kørte jeg de 10 min hen til min tante og onkel. De var glade for at se mig og for buketten og det kort som jeg havde lavet specielt til dem. Hele huset var fyldt med deres børn, svigerbørn og børnebørn, så jeg var også glad for lige at se dem igen og snakke lidt med dem. Men jeg havde jo lidt travlt for jeg havde aftalt med min veninde, at vi skulle mødes v/ Forum Horsens kl. 11.00, så jeg skulle senest kører kl. 10.00.

Så afsted på motorvejen mod horsens og jeg nåede det lige 2-3 min over 11.00. Vi var rigtig glade for at se hinanden igen, da vi ikke har set hinanden i ca. 1 år. Vi lod min bil står ved forum og tog hendes bil ned i byen, så vi kun skulle betale afgift for en bil. Og vi hyggesnakkede og havde det rigtig sjovt, fandt en p-plads tæt på torvet og begyndte at gå ned mod byen...

Men lige da vi havde krydset vejen og var kommet over på torvet, var der en ujævnhed i fortovet (som jeg ikke havde set). Jeg fik overbalance, faldt forover og rutchede hen af fortovet. Jeg kunne godt mærke at jeg faldt, jeg kunne bare ikke gøre noget for at genvinde balancen. Så der lå jeg. Min veninde kom straks hen og begyndte at hjælpe mig op og en mand der kom tililende hjalp hende med at få mig helt op at stå. En anden var ved at lægge de ting der var faldet ud af min taske tilbage igen. Men nej hvor havde jeg slået mig. Det blødte fra mit ansigt og min hånd og mit knæ gjordt ondt.

Heldigvis har både min veninde og jeg masser af papirlommetørklæder i vores tasker, så jeg fik det i ansigtet og på hånden og hun hjalp mig tilbage til bilen og kørte mig op på skadestuen. Da vi kom ind, spurgte hende ved skranken "Er du faldet?". Ja, jeg er faldet - sikket spørgsmål! Men de må åbenbart tit få folk ind der falder. Hun skulle så lige se mit ansigt og skrev lidt på sin pc og så kom vi ind og vente. Men vi ventede ikke ret længe - måske 15 - 20 min, før vi kom ind.

Hudafskrabninger på venstre side af ansigtet - v/ øjet og på hagen. Ved øjet var der en lille bitte flænge, der måske skulle syes med et sting, men det gjorde de alligvel ikke. De satte plaster på istedet. Min venstre hånd havde fået mange hudafskrabninger - hen over knoerne og lidt under hånden. Og så havde jeg slået mit knæ, men røngten viste intet brækket. Så jeg fik bare støttebind om. Og så kunne vi gå igen - efter hudafkrabningerne var renset og fået plaster på hånden. Der var kl. 14.00 og butikkerne var jo forlængst lukket.

Men vi tog tilbage til det sted hvor jeg var faldet og tog billeder af fortovet med vores mobiltelefoner (til forsikringen). Mine briller er gået i stykker, mine bukser og sko blev ødelagt og min ene fingerring gik i stykker. Men alt det må jeg tage på mandag. Derefter kørte vi ned på havnen til en restaurent, da vi begge var godt sultne og tørstige. Bagefter kørte vi hjem til min veninde og fik en kop the. Efter hendes mand havde lagt billederne fra vores mobiltelefoner over på pc og sendt dem ned til min pc, kørte vi tre (min veninde, hendes mand og jeg) tilbage til forum horsens til min bil. Min veninde kørte mig så hjem derfra og hendes mand kørte min bil hjem.

Jeg havde selvfølgelig fortalt min mand hvad der var sket, men han kiggede alligevel noget, da jeg kom humpende ind af døren. Vi snakkede lidt alle 4 inden min veninde og hendes mand kørte retur. Så humpede jeg ind i seng med en pude under mit ømme knæ og fik et par ekstra pamol til smerterne.

Har sovet nogenlunde i nat. Og i dag kan jeg da bedre støtte på benet. Men jeg har rigtig ondt i min hånd og mit ansigt er hævet omkring øjet. Tror jeg får et blåt øje.

Det var ikke lige sådan jeg havde forstillet mig at slutte min påskeferie. I morgen skal jeg starte på job igen... Men som min veninde sagde, "Vi har i hvert fald en shoppetur til gode når du får det bedre!" Og det har hun ret i.