Hey dagbog,

Jeg sad sent igår nat og lavede endnu et digt, eller hvad jeg skal kalde det. Hvor jeg bruger min sarkasme, det handler om en, hvor alt i livet er gået galt for, vennerne har forladt ham,..alt..med et sarkastisk omkved der fortæller ham, at selv om det gør ondt at blive forrådt af alle omkring ham, så skal han bare smile..fordi folk vil se hans smil..ja selvfølgelig vil de det..så gør det at deres samvittighed bliver lindret..men det er ok at være sur, det er ok at føle at verden har ladt ham i stikken..det er det jeg i virkeligheden siger..

Jeg ved ikke om jeg har sagt det dagbog, men min brors kones bro..kommer over på den server hvor jeg spiller..efter han har snakket med mig ved barnedåben..jeg kan jo hjælpe ham langt bedre..han er jo kun omkring lvl50 med en..og jeg har jo 11 lvl80ere..måske kommer konen også..jeg vil hjælpe dem, de virkede venlige, ligesom jeg hjalp tyskerne..sjovt, som nogle bare fuldstændig mangler noget..og er jeg ved ikke hvad jeg skal kalde det..mens andre, er nede på jorden..og man kan falde godt i snak med dem..der går dog et par uger inden han kommer...men jeg har mailet med ham, om hvilke addons han kunne bruge, som kan hjælp ham med spillet.

jeg lagde den iøvrigt ind på den dating side der efterfølgende...ja, det er ikke et dating digt som sådan..men hvad..som mit mantra lyder nu..if you cant join them, beat them.