Hvide, klare stråler ned fra himlen. Hvor bliver sjælen af når den har forladt kroppen? Får sine vinger og flyver til uanede højder, lever i efterlivet, beskytter sin familie. Følger med sine elskede og venter tålmodigt på genforening når deres liv engang sluttes. Mødes med andre førlevende, tilbringer tiden med at sætte liv i døden. Så utrolig meget livsenergi kan ikke gå tabt, du lever stadig inden i mig. Min verden skal samles, det krakalerde finder sammen igen, nu hvor du er fundet. Jeg heales, men bliver aldrig den samme igen. Ikke den første eller sidste til at opleve død, og heller ikke den eneste der oplever og sørger over din.

Men jeg spekulerer.. er det, kunne det være på grund af.. jeg mener jeg kender dig.. kendte dig... er det noget jeg har gjordt? Min skyld... livet forsvandt så brutalt... findes der en eller flere guder der har set mig gøre noget forkert... og ville straffe mig... synes de burde lære mig noget.... Jeg kaldte mig Nemesis.. måske blev Nemesis sur... skæbnegudinden tog sin hævn... Jeg fortryder.