Kære dagbog - du som jeg fortæller om alle mine bekymringer, og alt hvad jeg ellers tænker på...

Idag var jeg sat i stævne på fredericia bibliotek. Jeg var nede for at hjælpe min vietnameser veninde med sin raport. Det jeg gjorde var bare at kigge hendes 11 sider igennem for fejl i endelserne..osv...

Hun var meget glad for min hjælp,.og gav mig en gave...Det jeg fik var et grønt hjerte lavet af indpaknings bånd, med nogle perler i..ja man kan faktisk ikke rigtig sætte ord på skønhed..men den er kanon flot. Hun havde sagt hun ville lave noget til mig, og havde spurgt om en farve til et hjerte...jeg sagde grøn til hende, fordi grøn er håbets farve..og når det nu var et hjerte..ja...så giver meningen vel sig selv.

ellers er jeg ved at lave et bedre digt, end de 2 andre jeg ellers var igang med..dette her bliver dobbelt så godt.