Det har bare været en af de der dage. En af de dage der ikke er rigtig slem, men heller ikke helt god. En af de dage hvor jeg helst bare vil krølle mig sammen til en kugle og høre "Comfortably Numb". En af de dage hvor alt jeg gør på en eller anden måde virker forkert. En af de dage hvor jeg bliver flov over mig selv. En af de dage hvor jeg får lyst til at se "Greys hvide verden". En af de dage hvor jeg har lyst til at putte mig ind til en voksen og svælge i selvmedlidenhed.

Jeg var på besøg på et aktiveringssted for folk med Aspergers syndrom. Jeg har været der før i slutningen af november sammen med en socialrådgiver fra jobcentret (som intet ved om Aspergers), i dag var jeg sammen med min kontaktpædagog. Sidste gang var jeg blevet rædselsslagen fordi jeg blev stillet over for alt for mange ukonkrete valg. I dag var jeg bare på visit, men der gik ikke 2 min før min hals snørede sig sammen, og jeg bare ville væk.

Min kontaktpædagog har fundet ud af at jeg kan lide at tegne. Hun synes, at jeg er dygtig, og jeg er ynkelig og suger al rosen til mig. Ville ønske at jeg kunne spille cool, men jeg opfører mig som et lille fjollet barn.