Tror at computeren og sygedagpengekontoret har indgået et forlig. Min arbejdsgang er på nul punktet begge steder. Pc éren arbejder utrolig langsom, og det vil alt i alt være en katastrofe, i disse passive tider. Har ikke fået lavet ret meget i dag. Støvsuget lidt, tømt et skab, og gjort et andet klar til indrykning, og der strandede det. Kroppen og hovedet er ikke helt enig om hvor lidt eller meget som skal laves, og når der så opstår konflikt, så punktere jeg fuldstændig. En underlig betragtning, som af to verdener der ikke høre sammen.

Michelle har i dag fået brev fra distrikts psykiatrien. Jeg tillader mig som tolvholder for at aftaler overholdes, at åbne hendes breve, når hun ikke er hjemme. Hvilket hun også acceptere. De, distrikts psykiatrien, skrev, at de ikke længere kunne tilbyde hende hjælp, eftersom hun havde et stigende misbrug. De henviste til behandling på misbrugscenteret. Har ikke haft kontakt med hende efter posten er kommet, så hun ved ikke det endnu. Vil ikke fortælle hende over tlf., men i stedet ansigt til ansigt. Vil spørge hende om hvad hun har tænkt sig fremover mht. hendes misbrug, og nu også retssag/dom. Hun kender min holdning til hendes misbrug, men også at jeg vil være der 110% hvis hun går i afvænning. Føler utrolig meget skyld og skam ved hendes misbrug, selv om jeg ved godt at viljen ligger ved hende. Der vil altid ( tror jeg ) være selvbebrejdelse som forældre. Hvad kunne man have gjort anderledes – hvilke tegn var der osv. Men nu står hun med problemet, som jeg ikke er sikker på at hun anser for et problem, og hvad så derfra. Jeg ved det virkelig ikke !

Vil finde mit for nylig indkøbte regntøj frem, og smutte i skoven med Bella. Aftensmaden er ” solgt ” til den mindste, som vil lave fyldt mørbrad med kartofler, kogt med løvstikkel og champignonsovs. Ikke dårlig med en kokkeelev i huset ;-)