Det hele i kortform:

Fantastisk tur til Island. Var i den blå lagune med at par piger allerede den første dag. Gik efterfølgende i biffen og mødte overraskende Mr. Jeg inviterede ham med en en tur op af et bjerg jeg ville bestige, og det gjorde vi så dagen efter. Det var hyggeligt og afslappet. Var sammen med min skønne veninde og hendes unger. Så en udstilling af hendes mand. Kørte alene rundt i det golde landskab i lejet bil. Fik afprøvet min solo-overnatning i bilen, og nød både solnedgang og solopgangen alene. Gik en lang og helt aldeles fortryllende vandretur mellem et væld af varme kilder i en eventyrdal med grønt græs, hvide blomster, fjerne bjerge og dampende varme vandløb. Var ude og få et par fadøl et par aftener i Reykjavik. Havde det utroligt rart med venindes pur-unge fætter på 20, der som jeg havde været i Argentina, der som jeg overvejer hvad det vil sige at være sit køn, der som jeg havde været ret kikset i sin barndom og der som jeg (ja ja - smil bare) havde udviklet sig utrolig heldigt. Han var en historie for sig, og jeg nød hans samvær.

I de dage hvor næsten-fætter har været her efter Islandsturen, har jeg været til 2 store fester (den ene var et bryllup hos en gammel ven, jeg var så beæret over at være blevet inviteret med til - jeg nød det i fulde drag) Jeg har nærmest haft fornemmelsen af, at gå ud i høje hæle, hver gang jeg forlod lejligheden.

Denne ferie har været langt bedre end nogen anden siden jeg og J sluttede. Jeg har mentalt været langt langt længere væk fra alt og det hele og har følt mig friere og stærkere end jeg kan huske nogensinde. Min lyst til at bryde op eller foretage en eller anden form for forandrende valgt i mit liv er virkelig vakt igen. Man er selv den bedste til at ændre på tingene, hvis man trænger til det... og man lever jo faktisk kun en gang.