Jeg er helt slap og slatten i koderne. Det er som om jeg er syg.

Altså...

Jeg glæder mig afsindigt til imorgen, hvor jeg drager afsted. Ved at det bliver sent jeg kommer til hotel og glæder mig virkelig til følelsen af at stå op i et helt nyt landskab torsdag morgen.

Men ligenu er jeg virkelig mat i koderne. Jeg endte med bare at være mig selv igår aftes, hvilket egentlig var rigtigt rart. Og imorges kom søster og drak kaffe med mig, og vi tog ind til centrum, hvor jeg fik ordnet alle de ting jeg skulle. (Kors, hvor er jeg glad for, at jeg ikke bor derinde mere - Holder virkelig utroligt meget af mit nye hood her i skudzonen med fødevarebutikker, kiosker og virkelige mennesker med ægte dagligdag omkring mig, og ikke bare tourister på strøgtur i en bevægelseshastighed, der kan få mig rødglødende af indebrændt hastighed). Men jeg er helt og aldeles slap i koderne. Håber ved gud det fordufter, når jeg letter med flyet imorgen.

I aften skal jeg vist ind og se film med homopigens kæreste. Det er som om alle andre har deserteret byen. Ikke at jeg fortænker dem i det.
Burde vist nærmest lægge mig til at sove. Gå så væk ubrugelige træthed. Jeg vil nyde min ferie, vil jeg da :)