Mandag 2. pinsedag d. 1. juni 2009

Kære Dagbog

Jeg vågnede op til massage! Det var så dejligt og jeg blev fuldstændig afslappet også i mit stakkels hoved, der ellers har spændt og smertet i henved 12 dage i træk. Måske er det overstået for denne gang. Min hovedpine kommer tit i perioder og det kan være flere uger i træk.

Min \"kæreste\" sidder og leder efter en bærbar som jeg vil købe til mine børn, fordi den gamle gik ned den anden dag, simpelthen brændte sammen.

Jeg er begyndt at få mere lyst til at lave motion efterhånden som jeg bliver bedre og bedre til at møde følelserne med nysgerrighed, opmærksomhed og medfølelse.
Jeg plejer at blive \"overfaldet\" af \"dårlige\" følelser, som er næsten umulige at slippe af med, når jeg er ude at gå tur. Det skyldes, har jeg nu fundet ud af, at jeg prøver at flygte fra dem... Jeg vil så gerne nyde min tur og naturen, at jeg kommer til at ønske mig af med følelser, jeg ikke syns, jeg kan rumme.
Når jeg nu har set det, kan jeg i stedet for at gøre modstand mod følelserne, begynde at tage dem ind og møde dem mens jeg går turen. Det er et stort bevidst arbejde der skal til, har jeg erfaret. Når jeg kører bil oplever jeg det samme og den anden dag lykkedes det mig at møde og tage imod alle følelser uden at dømme dem eller ville lave dem om, bare lade dem være det, de er.

Det var en stor lettelse! Jeg er så umådelig glad for, at jeg nu har noget, jeg kan gøre i stedet for at føle mig overfaldet af følelser.

Med den indstilling og den erfaring bliver jeg mere fri til at gøre forskellige ting, som jeg før har udelukket mig selv for. Faktisk også det at male malerier, som jeg elsker, men som jeg har en bremse på at gøre, fordi jeg som barn fik den opfattelse, at det ikke var til noget, at det ikke kunne bruges til noget.
Nu er jeg blevet voksen og kan se, at det er ligemeget om det ikke kan bruges til noget, eller tilsyneladende ikke kan.
Bare det at male gør hele forskellen og det, at jeg nu kan møde følelserne uden frygt, mens jeg gør det.