.. Hvor jeg skræmmer mig selv i disse dage..
Jeg er ikke helt klar over hvad der sker, hvordan jeg bør udtrykke mig..
Alle mine følelser kører rundt i mig på højtryk- op ned op ned..
Jeg har svært ved at forholde mig til at jeg kan have så mange følelser og at J har fået lov at ødelægge så meget på fronten med tillid.. For der er jeg virkelig i minus!
Jeg har svært ved at finde ud af om det virkelig er en kæreste jeg mangler lige nu..
Vil virkelig gerne give Fyren en chance, men hvor er det dog svært at få til at hænge sammen, når man ikke tror 100% på det..
Han er sød og god som dagen er lang, men...
Jeg ved det slet ikke og er også lidt i tvivl om hvad han gerne vil..
Jeg savner nogle ting i mit liv som jeg ikke kan sætte ord på lige nu.. Kan bare mærke det mangler..
Mest af alt mangler jeg vist bare min tro på at det sagtens kan lykkedes, selvom al frygten fra J stadig sidder så dybt og har efterladt store ar, der nok aldrig rigtigt heler..

Det er besværligt at praktisere, når han har sin datter hver anden uge- hun kommer helt klart i første række,
ingen tvivl! - og jeg altid har en hyper aktiv hund, der viser sig fra værste side når Fyren er her..
Jeg ved det er fordi han er så glad og gerne vil snakke, men Fyren har sommetider lidt svært ved det, for som han sagde;
"Når jeg ikke har X, vil jeg da gerne kunne sove længe og nyde vi har fri" og kan sagtens forstå ham, men det kan man jo ikke med en stor hund på 10 mrd med krudt i røven og som er vant til at have mig for sig selv..

Jeg elsker mine morgentimer for mig selv og en gang imellem har jeg svært ved at gennemskue om jeg bliver i stand til at dele disse morgener med andre end hunden..
Det er jo vores hverdag og han skal stadig ud og gåes lange ture med om morgenen, uanset hvad jeg så synes om det og det er da lettere når man kun har sig selv at tage hensyn til..

Hvis jeg havde vidst at tingene ville ende som de gjorde og at Xen ville afskrive ham sådan, skulle vi ikke have haft ham..
Jeg elsker ham mere end noget andet i verden, han er min sønnemand, men det er hårdt at være alene om ham, hårdt at stable noget nyt på benene når han konstant er der og kræver mig 100%..
Tanken om at det skal være sådan her, er så uoverskuelig lige nu..

Sommetider er jeg bange for at jeg er ved at blive til en fyr.. Ikke bogstaveligtalt, men indeni vedr mine følelser..
Jeg ligger minimale følelser i det jeg gør, når det kommer til modsatte køn..
Jeg forventer ingenting, men vil gerne se dem og hygge med dem, men de må ikke forvente andet, for lige så hurtigt som jeg kom ind i det, vil jeg være sikker på at kunne komme ud igen..
Jeg tænker, hvor mange piger har en B ven - frivilligt og uden at ville mere?
Ikke nogen jeg kender..
Men sådan er mit behov lige nu, men efter Fyren trådte ind i mit liv, har B ven været på standby.. Jeg brænder ikke mine broer og det må jo være et tegn på at jeg ikke er helt 100% i min sag endnu..

Prøver virkelig at få det til at hænge sammen på bedste vis, men hvor er det dog svært nogle dage..
Jeg håber og tror på det bedste og ved det nok skal lykkedes..
Jeg skal nok finde ham jeg skal være sammen med og indtil da, vil jeg nyde de valg jeg har taget..

Vi lever trods alt kun én gang og vi har lige begravet bedste venindens far- dét var hårdt..!

Jeg har livet i behold og mine nære og nære er her og det skal man værdsætte.. tag det aldrig for givet..

Jeg vil nu gå på jagt efter mine følelser, jeg tror jeg så en kasse i kælderen..

//