Hvad i al verden er der gået glat. Jeg forstår det ikke.
Jeg er gået fra at have fuldstændig styr på mit liv, og vide, hvad der skal ske, hver dag.
Nu sidder jeg i en endeløs forvirring, og vil til tider bare helst være alene med at glas rødvin og smøger.
SÅDAN SKAL MIT LIV IKKE VÆRE!
Hvor er min livskvalitet blevet af, al den glæde og varme, jeg plejer at have hos mig er væk. Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op.
Men jeg ved jo sådan set godt, hvad der er skylden til det.
Jeg har ikke noget arbejde efter januar, og jeg har endnu ikke fundet noget nyt. Bor på to madrasser hos min veninde i Sydhavn, og jeg har ingen anelse om jeg kommer ind på den rådne uddannelse, der betyder alt for mig.
Hvorfor har jeg ingen kæreste? Er jeg virkelig så grim, dum og utiltrækkende?
Martin, hvad er det, der sker med dig? Nu må du fandme tage dig sammen. Du går rundt og ligne en hængt kat. Du sover alt for uroligt om natten, og drømmer de mest syrede ting, der ikke er nogen mening i...
Jeg ved det godt, men hvad skal jeg stille op? Jeg fungerer ikke uden, at der er styr på mine planer og min hverdag. Jeg skal vide, at jeg har et fast arbejde, og jeg vil så gerne vide, om jeg har en skole at studere på efter sommerferien. Det kan jeg dog først finde ud af til marts. Og det er eddermandme lang tid at gå rundt og hænge med næbbet.
Jeg håber inderligt for mig selv, at jeg snart kan vågne op en dag, og se mig selv i spejlet og sige: "Velkommen tilbage du skønne morgenrøde"