Alder er her en uvæsentlig faktor. Det vigtige er her hvad der skete.

Jeg er HESTepige, som set med stort HEST. Jeg kan ikke noget specielt, og jeg er ikke super dygtig til noget som helst. Jeg respektere dem der er dygtigere end mig selv - hvis de kan bevise at deres metoder virker på HØJT plan.

Før jeg nåede så langt ind den verden, mens jeg tussede rundt i en privatstald og fik ar på sjælen, fik jeg et sjældent forhold til en af de firbenede. En fuksrød vallak med hvid blis. Det var adoptivdatterens. Smuk var han. Jeg husker at hun farvede hendes hår samme farve som hans pels. Det var vildt sejt, syntes jeg dengang.

Vi gik tit tur på folden, hende og mig. Hun vidste godt at jeg var fascineret af hendes hest, og introducerede mig til ham. Der var noget magisk over hende. Da han kom hen mod os, stod solen i den fuksfarvede pels og ørene stod rettet mod os, da han øgede til galop og stoppede få meter fra os.. Han snusede til mit ansigt, aede min kind med de bløde næsebor og lagde først sit hoved på mit skulder, så jeg kunne holde om hans hals. Dernæst stak han hovedet ind mod mit bryst. Nussede ham bag øret, han blev stående lidt, og begyndte at æde.

Fik lov at passe ham da hun tog til Spanien på ferie. Jeg var lykkelig. Aldrig har han været så smuk en uge igennem. Da hun kom hjem, tog hun mig med på tur. Jeg fik lov at ride på ham. Jeg var så sej da jeg hoppede ned!

En dag var hun væk. Datteren. Pist forsvundet. Jeg var knust. Søgte tilflugt hos hestene på folden, hvor jeg kunne være i fred. Han kom hen til mig igen, hilste og åd. Da jeg kom hjem, lå der en seddel i postkassen. "Pas godt på ham for mig". Mine forældre så aldrig sedlen, jeg brændte den. Dengang forstod jeg ikke hvorfor hun skred, men jeg fandt temmelig hurtigt ud af hvorfor, da jeg først lærte at tænke et par år senere.

Jeg måtte ikke længere ride ham. Jeg måtte ikke længere tilbringe timer med ham. Mentaliteten over for mig, var lige pludselig ændret. Jeg kom en sommerdag, og så hesten på vej op fra ridehuset. Skumsvedt. Han hang med hovedet og kunne dårligt hilse velkommen med det prust jeg vanligt fik. Pigen der havde redet var snobbet, jeg måtte gerne tage krikken. Han havde været livsfarlig sagde hun, bukket og stejlet som en anden rodeohest. Senere kom ejeren af stedet forbi. Rasende. Den hest skulle slagtes!

Jeg sadlede af, og vaskede ham over hele kroppen. Fodrede ham. Trak ham med ud så han kunne tørre i solskinnet. To pletter i sadellejet ville ikke tørre. Forsigtigt lod jeg en hånd glide ned over den ene. Han sank sammen i forbenene og prustet der fulgte var tydeligt smertepræget. Satte ham ind i boksen - satte mig i et hjørne, og han lagde sig ned.. Faldt i søvn med hovedet i mit skød.. Et par timer senere skulle der fodres til aften.. Konen havde tjansen og var overrasket over at se at jeg stadig var der. Pletterne i sadellejet var stadig meget tydelige.. Forklarede hende det hele, hun var heldigvis super sød.. Hun svarede fattet, at jeg lige havde reddet hestens liv..

Han fik efterfølgende en ny sadel, og jeg fik lov til at ride på ham igen. Vi var et godt team ham og mig.

Pigen han havde stejlet med, vendte tilbage.. Jeg sadlede af igen.. En dag pressede han mit hoved ind mod boksvæggen, han holdt det stille så jeg kunne nusse ham.. I længere tid end normalt.. Han lagde hovedet på min skulder, aldrig før havde det føltes så tungt.. Den aften stak han hovedet ud af vinduet og vrinskede efter mig da jeg kørte hjem..

Da jeg kom næste gang, var han væk. Jeg skulle ride på en af de andre. En lille tyk ugidelig gang uopdragen pony. Jeg kørte hjem. Så ingen grund til nogensinde at komme tilbage.

Konen opsøgte mig en dag på arbejde. Hun undskyldte. Hun undskyldte til mig, et barn. Hun vidste godt, at jeg havde et ganske særligt forhold til fuksen. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige..

Hvordan fortæller man jordens sødeste kone, at hendes mand er pædofil, når man er 12 år og ikke engang ved hvad ordet betyder?