Så startede jeg endelig til fodbold igen.. Det var helt klart en succes.. Og de tog godt imod mig..
Jeg skal jo starte helt fra bunden igen, i det jeg var syg så længe og ikke måtte dyrke sport i 3år.. Det var sq hårdt, og det sværreste var at mærke hvor svag man hele tiden blev.. Jeg kan ikke en gang skyde så det kommer luft under bolden.. Men skal bolden være flad, så kan jeg være med.. Sådan da.. jeg skulle løbe en modspiller op, da kunne jeg mærke benene forsvinde under mig, nåede at få balance, men jeg kunne ikke få luft og det sortnede for mine øjne.. Tydeligt tegn på at være i dårlig form, udover den lille søde mave jeg har fået med tiden.. Men når man tænker på det kun er 10kg jeg har taget på, på de 3 år, så synes jeg ikke det er meget.. Jeg var bange for at truppen ville synes mig belastende, men dette var slet ikke tilfældet. De var søde og opbakkede mig hele tiden.. Selv trænerne sagde, kom igen.. Hvis tingene ikke lige lykkedes mig.. Og jeg føler mig virkelig som en klovn på den bane.. Men de fik mig allesammen til at føle det var helt iorden, vi skal alle starte et sted.. Husker bare sidst jeg var og træne med i den klub, der var sq ikk mange der ligesom syntes det var okay, jeg var der.. Der var også mange nye.. Jeg er sikker på at det her nok skal blive godt, og når der spilles kamp, så udtager trænerne dem der skal med.. Så måske en dag, bliver jeg udtaget.. Jeg har i hvert fald en tro på at i denne klub skal det nok lykkedes mig at få arbejdet mig om, om det så tager et år.. Så gør det ikke noget, for så skulle jeg bare gerne være nået at komme i bedre form.. Og få mere livsglæde.. Det er jo kun positivt.. Hvis man spørger mig ;o)