16 år siden

Fra underskud til overskud

Pizza
Kenny Raun (...
12 år siden
Månemand
Camilla Rasm...
16 år siden
7
Halina Abram...
7 år siden
Et lille lys i mørket
Gittepigen
12 år siden
En hvid rose og strøtanke...
Camilla Rasm...
9 år siden
Nu 'det jul igen
Gittepigen
12 år siden
Stemme
Halina Abram...
7 år siden
Sommer
Hanna Fink (...
8 år siden
Hundetyven.
Regitze Møbi...
10 år siden
13 dage endnu... måske...
Michala Esch...
15 år siden
Tilbage for en kort bemær...
Kasper Lund ...
8 år siden
Adhd pille som brille
reseptpennen
8 år siden
En lørdag.
Michala Esch...
15 år siden
Påske
Hanna Fink (...
10 år siden
Mit hovede er fyldt
SkriveTøsen
11 år siden
AAHHH. Propfyldt med kærlighed har jeg smilet mig igennem dagen. Jeg har savnet på det seneste. Min kæreste har været for meget væk. Dumme spændende nye job. Det er dog et lille plaster på såret, at han også savner mig. I går var han så hjemme, og der var lagt op til par-hygge. Han havde været i vinforretningen og købt den dyreste hvidvin, han havde handlet ind til middag og lidt ekstra godt til ganen, og vi legede at det var lørdag uden forpligtigelser. Forudseende nok havde jeg meldt en sen ankomst på jobbet i dag. Mit underskud af kærlige kys og kram blev stille og roligt vendt til overskud, og sammen hilste vi på the big O. Så lige meget hvor koldt der er i dag, så er jeg varm indeni. Prøver dog lidt at spare på det, for jeg skal leve af overskuddet i mange dage, for vi får vist ikke en stille stund sammen før på søndag.

Har dog en idé om at overskuddet også skal bruges til at kick-starte en ny og forbedret aktivitetskurve. 2008 har været én stor nedtur i forhold til fysisk aktivitet. Jeg har efterladt alle mine lege- og holdkammerater i en anden by, og havde lidt glemt hvor stor en motivationsfaktor den sociale side af sporten er. Derfor kan jeg kun tælle tre løbeture i februar måned, og det er jo lidt pinligt, da målet var tre ture per uge. Derfor havde jeg også et par dage med udtalt selvhad kombineret med periodisk selvmedlidenhed. For til trods for at min venindes mor stadig omtaler mig som den magre tøs, så har den udtalelse klart overskredet sidste salgsdato. At hun også stadig siger, at hendes datter på 1,65 er åh så høj, selvom vi skal helt tilbage i 7. klasse for at det er sandt, giver vist et klart billede af situationen. Jeg er ikke en stor fan af slankekure, så det handler jo om at være fysisk aktiv og spise sundt. Har døjet noget med begge dele på det sidste.

Men når jeg har cyklet hjem i dag, så skal jeg ud på marts’ første løbetur. Første ud af tolv! Og i aften skal der masser af broccoli på tallerknen. Og så håber jeg på at overskud skaber overskud.
R/

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Fra underskud til overskud er publiceret 04/03-2008 14:35 af Gyldenstjerne.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.