årsag til skilsmisse!
Nej, spøg til side, men der var da LIDT utilfredshed hos min mand.
Jeg havde et par måneder inden jul, læst en artikel om en familie som havde et hængebugsvin, og kom med en bemærkning til min datter om, at jeg kunne virkelig godt tænke mig sådan et.( Nogen har måske opdaget at jeg elsker dyr ).
Jeg havde glemt alt om det, men da vi en lørdag op til jul, kom hjem efter julegaveindkøb, havde begge vores børn og svigerbørn låst sig ind. Kaffe og rundstykker var på bordet. Undrede mig lidt over de var der alle fire, men det var da hyggeligt.
Pludselig siger min søn, om jeg ikke skulle ud og se min julegave. Jeg var vist noget desorinteret, for der var da et par dage til jul. I stalden stod en stor papkasse, og da jeg lukkede den op, lå der to yndige små hængebugsvin. Nej hvor var de søde.
Så kom protesterne fra min mand, han skulle ikke have "grise" hos hestene, men nu er konen i huset ikke sådan at hamle op med, så de kære grise fik deres bolig i stalden.
Den ene blev desværre syg efter en uge, og måtte aflives, men den anden kom til at hedde Snøfte, og det blev MIN kælegris.
En af vores kælne hankatte flyttede efter få dage ind til Snøfte, og de var derefter uadskillelige.
Vi havde mange sjove episoder med den. Engang skulle den have klippet klove, og det skulle min mand og vores svigersøn ordne; det kunne de klare i en ruf, men enden blev at svigersønnen blev bidt eftertrykkeligt i hånden, og at de måtte løbe for livet.
Ja, hun kunne være strid Snøfte,og efterhånden ville hun kun acceptere mig. Når jeg satte mig ned, kravlede hun op på skødet, og så kom den helt store klø-tur, og hun gryntede veltilpas.Hun var også en super "vagthund", for så snart nogen kom på besøg, hvinede hun så det kunne høres milevidt omkring.
Efterhånden som hun blev ældre, blev hun også tykkere og tykkere. Da hun tilsidst vejede ca.50 kg, måtte vi have hende væk, for hendes ben blev dårlige.
Sørgeligt, men til det sidste var hun speciel, for den første gang dyrlægen kom,(han skulle aflive hende)blev han jaget på flugt med en rasende gris i hælende, og han nægtede at forsøge igen, selvom han så jeg kunne sætte mig ved hende.Men med hjælp fra en anden dyrlæge lykkedes det.
Vi har mange minder om vores Snøfte, og en masse sjove billeder af hende og kattene.