5.december 2007 Et stort chok

Alt var egentlig rolig som det plejer. Jeg var træt og måtte ligge lidt for at hvile og jeg var faldet i søvn. Jeg blev vækket af et skrig. ”HJÆLP, Else, Alice HJÆLP”. Det var alt hvad jeg kunne høre. Jeg halvejs faldt ud af sengen, fik fat i Steffi for at få hende med ud. Tusind af tanker løb gennem mit hoved. Else var faldet om, Olde var faldet ned af sengen. Jeg styrtede ned af trappen og var ved at stå på hovedet.

Else var kommet ind lidt før mig, og nu så jeg det var fuglene. De var brudt ud, og hundende stod med den ene i hund og de havde en vinge hver de hev i. Else fik fuglen fri, og jeg tog fat i Bølle og Berta og fik dem ind i den anden stue. Olde kan ikke selv komme hurtigt op, så hendes eneste mulighed da hun opdagede det var at skrige. Den fugl de havde hevet i vingerne flygtede ind under Oldes seng. Else fik den ud, og satte den ind i buret igen. Den anden sad oppe på køkkenskabet, og den blev også fanget og sat i buret igen. De havde skubbet deres madskål ud og var fløjet ud af hulet der. Nu har vi vendt buret så de ikke mere kan stikke ud. Hundende kom ind igen. Vi så at både Ofelia og Straus kunne flyve, og de havde det godt bortset fra de var chokeret og stresset. Vi troede ikke de ville overleve men det gjorde de.

Olde var hæs af at skrige om hjælp. Bølle og Berta er tilgive de er jo begge terrier og dermed jo også jagthunde, så de gjorde hvad der ligger i deres natur. Else og mig var stadig dybt chokerede, så vi tog en kom slap af kaffe for at dulme nerverne. PHU HA det gik godt men sikken et chok.