Jeg ser hans ansigt for mig. Den måde han kiggede på mig på i fredags. Det er som det er frosset fast på min nethinde.
Det er underligt at jeg kan nære disse intense følelser for denne dreng, uden jeg egentlig kender ham. Jeg aner ikke om han er ligeså sød overfor alle andre, som han er overfor mig. Jeg aner ikke hvad han egentlig tænker om mig. Jeg ved ikke rigtig noget.
Det der generte smil han har. Det smil jeg kan huske fra i fredags. Det samme smil har han på billedet jeg modtog igår. En vis spænding havde jeg i kroppen mens jeg afventede billedet. Jeg var i tvivl om jeg huskede rigtigt. Heldigvis var min erindring god nok, og han er stadig ligeså kær.¨
Den følelse jeg sidder med i maven. Underligt. For på den ene side vil jeg ikke virke for ivrig, vil ikke håbe for meget, selvom jeg må indse at det gør jeg allerede. Jeg håber på at se ham på fredag. En vis nervøsitet er der også i kroppen. Hvad nu hvis pludselig bliver pinlig tavshed, jeg kan ikke håndtere det i mit hoved. Men hvis han bare er så nem at snakke med som nu, kommer det jo til at gå som smurt.
Vi snakker om alt og intet. Igår diskuterede vi julepynt. Det var simpelthen så åndsvagt og meningsløst, men så alligevel gav det masser af mening.
Jeg har ikke kunne lade være med at fortælle det til folk. Også selvom der ingenting rigtig er. Jeg har været nødt til at dele min glæde ud. Og folk har bare været så søde. Tror de fleste bare er glade for at jeg har fundet en anden end Je. at bruge min tid på.
Ra. er så sød. Vidste ikke at jeg betød så meget for ham. Men han bliver så gal hvis skønne Mr. M gør noget i retningen af hvad Je. har gjort. Kan ikke se hvad han skulle gøre - indtil videre har han kun vist sig at være en modsætning. Og håber det forsætter.

Håber virkelig at jeg ikke bliver skuffet. Håber, håber, håber . . . .