17 år siden

Ufattelige ubehøvlede kællinger

Tror livet har fået stres...
Ace Burridge...
12 år siden
Haiku digte skrives i nut...
Syrene Hvid
6 år siden
Hey now, hey now, don't d...
Camilla Rasm...
8 år siden
savføre
Peter
11 år siden
Livet tur-retur
denblaahund
10 år siden
Og patterne er blevet læn...
Neola
3 år siden
Galleri partner
Poul Brasch ...
7 år siden
Husk at drømme en drøm i ...
Camilla Rasm...
10 år siden
Spøgelser på vikingemarke...
Carsten Cede...
10 år siden
Jamen det var jo sjovt
Kellany Bram...
11 år siden
Stil, grill og musik
Martin Micha...
5 år siden
Kun ti dage til konfirmat...
Michala Esch...
6 år siden
Hundetyven.
Regitze Møbi...
10 år siden
Beskæring af roser
Hanna Fink (...
11 år siden
Spoken Word Festival 2014...
Kenneth N. C...
10 år siden
Forfra... Hvor længe kan ...
Gittepigen
11 år siden
Lidt om livet.
Hanna Fink (...
7 år siden
Kakao og alt for korte be...
Carsten Cede...
10 år siden
Vinter på vej
Mikala Rosen...
12 år siden
Fødselsdagsgave
Hanna Fink (...
5 år siden
Noget om helte
Camilla Rasm...
8 år siden
julen 2013
Frode Lindtn...
11 år siden
Om sorgen...og post-weddi...
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Selvudvikling et moderne ...
Bella Donals...
8 år siden
Pizza
Kenny Raun (...
12 år siden
Ja det jeg tillader mig at kalde dem for. Fik 2 kvindemennesker i alderen 50 plus i bilen. Den ene som sad bag ved passagersædet gjorde opmærksom på en glemt dametaske. Jeg takkede mange gange for hendes fund og tog tasken om foran. De skulle på 2 forskellige adr. og allerede inden jeg var nået 500 meter ” krævede de ” at jeg skulle kalde op til centralen og gøre opmærksom på fundet. Jeg svarede høflig at det ville jeg gøre så snart jeg var ledig – hvilken svar åbenbart ikke passede damerne. Den næste km. fik jeg skældt huden fuld om at det var for dårlig, og de ikke kunne være sikker på at jeg også ville gøre det, samt at de begge havde fungeret som servitricer i 25 år, så jeg skulle ikke fortælle dem hvordan man håndterede noget som helst.
Ud over div. personlige spydigheder, så ville de også ringe og klage over min håndtering af den skide taske. Jeg svarede at det var de selvfølgelig velkommen til, hvorefter den første af kvinderne stod af. Fortsatte imod adr. nr. to men nåede ikke langt før den tilbageblivende kvinde sagde truende – det kommer du til at fortryde, da hun ( kvinden som stod først af ) er gift med en vognmand. Kørte direkte ind til siden og fortalte hende, at enten var turen slut eller også holdt hun sin mund, da jeg ikke er på arbejde for at blive verbalt overfaldet. Hun tav et kort øjeblik, men kunne selvfølgelig ikke tie.
Var fuldstændig chokeret over disse kvindemenneskers opførsel og ønskede den taske langt væk. Ville normalt havde set efter ID på ejermanden/kvinden, og hvis jeg havde kørt til vedkommendes privat adr. så afleveret det fundne der, frem for at vedkommende skulle have bøvl med hente det glemte på centralen. Denne ” service ” ville jeg ikke yde denne gang og kørte direkte fra den sidste adr. ud til centralen. Nåede ikke at frembringe mit ærinde før telefondamerne havde fortalt, at de begge havde haft hver sin kvinde i røret som havde klaget. Den ene af telefondamerne havde sagt, at jeg var en mange årige medarbejder og at der ingen grund til tvivl var, samtidig med at vi stjal altså ikke fra kunderne. I det samme kunne hun ud af vinduet se at jeg kom udenfor – hvilket fik damen i røret til at overfuse kontordamen med at hun var fuld af løgn, da jeg ikke kunne komme så hurtig derud. Der var altså kun 3 km. fra sidste adr. til centralen.
Jeg afleverede dybt rystet tasken og fralage mig alt ansvar for den. Fortalte hvem af mine kunder jeg formodede kunne have glemt tasken og lod dem om resten. Jeg havde mest af alt lyst til at køre hjem efter den oplevelse – var så ked af deres form for såkaldt næstekærlighed og tvivl spørgsmål min ærlighed, at det hele kunne være lige meget. Men tænkte så også – de skal fandme ikke have lov til at ødelægge det for andre og slet ikke for mig. Det tog 3-4 timer før jeg havde fordøjet den oplevelse og er her inden sengetid - glad for at jeg bed tænderne sammen.

En ting er sikker – hvis / når jeg finder ud af hvor der såkaldte servitricer arbejder, så sætter jeg aldrig mine ben der, samtidig hvis det har sin rigtighed at den ene var vognmandskone, så vil jeg dybt alvorlig foreslå ham at sende hende på en genopdragelsesophold et eller andet sted. Gerne MEGET langt væk !

Har fået luft – puha….. Vil finde ind under dynen som nok ikke er så varm mere, da vagtskiftet er vel overstået og manden for længst er ude af døren. Godnat her fra ;-)

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Ufattelige ubehøvlede kællinger er publiceret 26/08-2007 05:07 af Turid Nielsen (Tasma).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.