Får André ekstraordinært hjem i dag. Han har det rigtig skidt, og er i konstant konflikt med personalet på stedet. Har udviser truende adfærd over for personalet, og de er lidt i syv sind om hans alvor i truslerne. Ringede derop tidl. på dagen, for at få afklaret det som han har fortalt mig mht. at han bare kan flytte, hvis han ikke indordner sig. Talte med lederes højere hånd ( ikke bogstavelig, men jeg kan ikke huske hvad hendes titel er ). Hun fortalte at André ikke ønsker at være der mere, og at han havde svært ved at leve op til simple krav. Han leder konstant efter at få konsekvenser for handlinger, så han har en grund til ikke at være der. Samtidig sover han dårlig, hvilket også smitter af på humøret. Jeg er lidt spændt på hvilken dreng jeg får hjem, om det igen bliver nødvendig med skadestuen, eller om der falder ro over ham ved blot at være hjemme. Personalet mener ikke at han umiddelbar er selvmordstruet, men føler en vis usikkerhed over for ham. Stedet har søgt en 37 t. bevilling til ham, så han kan mandsopdækkes i de perioder hvor han har det skidt, men det er endnu ikke gået igennem. Hende jeg talte med i formiddags, blev overrasket over at han også tidl. har haft en person 100 % tilknyttet. Jeg troede at det fremgik af hans papir, og derfor så jeg ingen grund til at nævne det før.

Jeg tror at hvis det ikke var for den ” skide ” dom, så kunne jeg godt få trumfet en stilling ud af dem, så jeg fik løn for at gå hjemme og aktivere ham. Det ville under alle omstendigeedder være en billigere løsning for dem, og mere overskuelig for mig. Men alt andet lige, så er han mandsopdækket her, idet at en af os hele tiden er hjemme. Han bliver hjemme til d. 18 / 6 hvor vi skal holde møde.

Har lige fået at vide at min søster venter sig, og hvis alt går vel, så skal hun føde til februar. Om jeg får æren af at fungere som moster – tror jeg næppe. Købte for lang tid siden en barselsgave til hende, men den får nok lov til at samle støv. Er stadig meget ked af vores uvenskab, men jeg kan åbenbart ikke gøre noget. Jeg kom salt i såret og det vil ikke hele igen, selv om jeg gerne vil skylle det !

Min far spurte i dag til den mindste af drengene. Kunne ikke forstå at han var på efterskolen, da han og 2-3 andre havde siddet hjemme i hans stue og set fjernsyn med meget høj lyd på i aftes/nat. Jeg sagde at han var altså på skolen, og var i gang med div. eksamener. Det kunne han ikke forstå. Han havde ikke været ude at gå siden den sidste gang han fortalte om. Jeg gentog. at han skulle huske at ringe til mig næste gang han mente at bilen stod et eller andet sted, så kunne jeg altid af eller bekræfte det. Og ja far – jeg ved godt at hunden er glad for at gå byen rundt, men du er vel helt smadderet efter sådan en tur – ja det er jeg i hvervfald !

Nu vil jeg ud og arbejde lidt igen, inden sønnike kommer ind med toget !