Ja kære dagbog,

Jeg har beslutte at hjælpe, det ligger nu engang til min natur. Jeg ville ikke stille kunne sidde og se på at min ven ødelægger sit liv. Jeg kan bare ikke - ja måske er jeg et fjols, måske er jeg naiv - Men jeg har dog et hjerte.

Jeg har før lavet det jeg ville kalde "a leap of faith" med hende, og der viste hun sig værdig. så hvorfor skulle hun så ikke være det denne gang? - Nej, Men jeg havde andre resavationer end det. Sandhedens time er kommet -

Ellers var jeg ved massør idag, det viser jeg at jeg har muskel infiltrationer på store dele af ryggen og nakken. Det mærkes som om ar hun kære sine fingre ned at mine ribben på ryggen - tror hun kunne ansættes i middel alderen i london dungeon, hvis pinebænken strejkede.

Men jeg klare det nok, som sædvanlig fortrækker jeg ikke en mine. ud over mine smil, når jeg forsøger at være humoristisk.