Der er forår over marsken nu - det er herligt og det er endnu mere herligt at gå ud i min have. Rode i jorden, passe og vande planter og blomster, nusse og pusle lidt rundt og se, hvad der pipler op af jorden. Kigge til de mange potter i udestuen, der står med de forskellige frø. I reolen står bakker med små spirer, der skal prikles ud og i vinduet står potter med plastikposer over i rækker og geled - der skal kigges hver dag og der skal vandes - og imens går jeg og drømmer om, hvordan det hele vil give mig endnu flere glæder, når alle disse små spirer står i haven som planter og kvitterer den ene blomst efter den anden. Det er så småt begyndt at blomstre derude. Ribers og forsythia står i blomst, påskeliljer og andre løgvækster blomstrer, stauder myldrer op og sukkende går vi utålmodige og venter på at æbletræet vil blomstre.

Havelivet er rigt og levende - en masse småfugle holder til derude og forleden aften vi sad derude, kvækkede en frø. Jeg kom til at grine af hr. Solsort i går. Jeg er ved at skrive konfirmationssang - sad i udestuen og sang sangen og pludselig hørte jeg min lille efterabe i solsorten synge med - jeg fandt hurtigt ud af, at det var mig, den lyttede til, for når jeg blev tavs, gjorde den også og lidt efter fløjtede den videre på min melodi.

I går aftes cyklede jeg en tur - Carlo og jeg ville hen til en veninde, hvor Carlo skal hjælpe med at sætte et skur op. Jeg foreslog at vi cyklede - han ville gerne, men orkede det altså ikke efter en lang og hård arbejdsdag. Det endte med jeg tog cyklen - så kunne vi sætte den på cykelstativet og sammen køre hjem - men vejret var så fint, så jeg, der vel også havde bedst af mere motion, tog cyklen hjem. Vel hjemme sad vi i vor lille skov - alle tre. Det var dejligt at sidde sammen med Anne og snakke om livets store og små problemer, tie sammen og bare lade blikket glide over haven, der så forunderligt ud fra en hel anden vinkel, end vi normalt ser, indrammet af træer og buske. Betragte hvor fint der er blevet og bekræfte mig selv i, at det bare er super at få en interesse, som jeg kan dele med Carlo. Han tager sig af det grove og lader mig om det sjove - forståeet på den måde, at han lave bedet og jeg putter i og passer det - så jeg må altså ind til byen og hente tre roser, der er på tilbud.

Der - hvor jeg skal købe roserne - manglede de en butiksmedhjælper ti timer ugentligt i frugt og grønt afdelingen - det var lige mig, så jeg reflekterede på deres annonce. Jeg har lige kontaktet dem - afslag. Det accepterer jeg - jeg sidder bare i samme stund og forbander min hæslige sygdom langt væk. Jeg vil så gerne hjemmefra lidt - ud og møde andre mennesker - det kommer jeg også, er jeg fast besluttet på - om ikke andet, så vil jeg melde mig til et par fag på VUC. - det kan jo ikke skade at blive lidt klogere.

Det er forår. Jeg må prøve at få det bedste ud af min situation. Jeg må igang. Jeg jubler og ler og kigger ud i mit lille paradis - ser for mig hvordan min mand går derude og gør sig umage for at gøre det bedste for mig, men ser også vi sidder og nyde haven - vor fælles interesse.

Jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig dag og ligeledes en god weekend.
Vores er besat - i morgen skal vi til svigersønnens 40 års fødselsdag i Vejle og på søndag mødes vi alle i landsbyen for at rydde op, så der er fint til konfirmationstiden.

Hyggehejsa fra blomsterheksen Nellemor.