Jeg er på ingen måde ude på at overtage Madonnas plads i universet.
Min sjæl ulmer dog under presset for at finde min egen lille kvadrat.

Jeg savner modspil..
Savner den lille finurlighed det er når man, render ind i en lille ting som man går og tænker lidt over. Savner det lille sekund hvor man finder en brugbar løsning på netop den ting. Det må i virkeligheden være det som er en af livets smukkeste øjeblikke. Når man lige får bekræftet at hjernen ikke bare overlever, men lever og ånder for dig!!!

Savner lidenskab. Fra en dejlig varm krop og fra livet. Savner lidenskab fra det lille bolsjehovede jeg har i maven, der siger mig at jeg for fanden har styr på det jeg render og laver.

Økonomi... tja... Kan stave til det, men så ender kærligheden til det begreb også.

Sorg, over tabt barndom, venner som forsvandt og den sorte revne i hjertet over alle de gange man har stået ved en grav og har sagt farvel.

Glædes over alle de delte smil og over kærligheden man havde.

Er der en mening i det hele? Ja jeg tror det.. Men hvornår går den bus som hedder START.. For er bare mere end parat.