Mine 2 kære mænd er dybt koncentreret, og jeg er åbenbart en irriterende element. He he

Da André i tidernes morgen blev konfirmeret, valgte jeg at give ham en ” lille ” gave i forhold til de andre, som fik en bankbog. Det var et bevidst valg, for at evt. indestående ikke skulle få betydning i forhold til en pensionssag. Meningen var så, at han ville få en større gave når han fyldte 18 år.

Den kære fødselsdag er på torsdag i næste uge. Min lille dreng kommer i de voksens rækker, og den næste store begivenhed i familien, bliver vel når jeg ENGANG bliver BEDSTEMOR. Jeg glæder mig til den dag kommer, selv om Michelle frygter, at jeg bliver helt ustyrlig ;-D
Nå men tilbage til André. Vi havde talt om at give ham en computer, og havde også købt skærmen. Men i forbindelse med, at han fremover får en længere transporttid, så vil han kunne drage større nytte af en bærbarcomputer. Så som sagt så gjort. Vi har været ude og købe en i dag, og i forbindelse af opsætningen, så skal jeg tie og ikke blande mig.

Det blev en lang og sej dag i går. Familierådgiveren og jeg kørte herfra byen kl. 09.00, og formåede at køre forkert, og komme for sent. Tror at vi kørte igennem 4-5 småbyer med fælles toilet, inden vi fandt den rigtige adresse. Omgivelserne var idylliske og landlige, men ellers var første indtrykket ikke et ” waauw hvor fedt ”. Stedet er opbygget omkring at det er voksne beboer, som selv skal lære at tage ansvar i det omfang de kan. Følte at der var større hjerterum ved det sted vi havde arbejdet og håbet på at han skulle hen. Måske tager jeg fejl – lad os håbe det.

André kørte med mig derfra. Han virkede lettere frustreret over førstehånds indtrykket, og alle de nye infoimitationer. Der var jo meget nyt at skulle forholde sig til. Jeg prøvede at løse op, og omformulere det som han ikke forstod. Vi lavede en aftale om at lave en liste med spørgsmål som han enten havde glemt at stille, eller som han ikke forstod, og som jeg ikke kunne svare på.
Kort efter at vi var kørt fra stedet måtte jeg tanke. Opdagede at min sål på den ene af mine støvler var ved at falde af, så vi slog et slag indenom Randers, inden vi satte kursen imod Århus. Lidt træls.
Hentede Michelle på hendes arbejde, og kørte derefter hjem efter kæresten, som frivillig (tror jeg ) gerne ville med i IKEA. Jeg følte mig som en hængt kat oveni de nyindkøbte vaderes støvler. Kunne mærke at turen og div. indtryk havde tæret på kræfterne, og jeg var fuldstændig bomberet. Lidt synd for Michelle, da det ikke er fordi at jeg har overrandt hende. Jeg gav aftensmad i IKEA. Ikke noget at råbe hurra for, men bedre end ingenting. Hun kunne godt se at jeg var træt, og accepterede også, at vi kørte efter at have sat dem af derhjemme. Jeg tror at kl. var 20.15 da vi kørte ind i indkørslen.

I dag har jeg ringet op og fået svar på div. spørgsmål. André har erklæret sig tilfreds med svarene, og accepteret stedet. Jeg har sagt, at han selv kan ringe og fortælle familierådgiveren i morgen, at han ønsker at flytte derop, og måske finde en dato. For ham ville det have været bedre i går, end i dag. Han vil bare væk fra gården !

Min lille mand er begyndt at lave aftensmad, så mon jeg ikke kan tage mundkurven af ;-D