SSO - stress
RachelBlack
11 år siden
Vælg ikke tigeren, Martin
Olivia Birch...
9 år siden
Storskrald
Hanna Fink (...
8 år siden
En hyggelig dag
Maria Hahn (...
11 år siden
AT forløb
Coleen
11 år siden
Selvudvikling et moderne ...
Bella Donals...
8 år siden
Juletid
Gittepigen
12 år siden
Øde strand - tidlig morge...
Mikala Rosen...
14 år siden
Velkommen, efterår!
Josephine Lø...
10 år siden
Er godt på vej til at bli...
Bogelsker
12 år siden
Yoga
Ida Hansen (...
7 år siden
Undervisning
Hanna Fink (...
12 år siden
Skæbne
Hanna Fink (...
11 år siden
Slush ice til en hund
Regitze Møbi...
10 år siden
Overskud & hænder på coke
Racuelle Hei...
9 år siden
Cheshire Cat Grin
Tine Sønder ...
12 år siden
Gud hader dig, og især mi...
Kasper Lund ...
8 år siden
Skønt at have varmt vand, når man kan nøjes med at fyre med træ sent om aftenen eller tidligt om morgenen, så badet er varmt ved stå op tid.
Ret indlysende, især når man har knoklet med at flække og stable 12 rummeter, og olien er dyr, og man har været en af de heldige, der har fået fat i 6 paller træbriketter, så det rigtige træ kan nå at tørre inden vinter.
Måske er min nabo naturfan, måske generer det ham at brænde træ, for ham er det måske som at miste en nær slægtning?
Da han råbte mig an søndag morgen var udmeldingen nu, at han ikke kunne sove fordi røgen "kvalte" ham så han måtte lukke vinduet og derfor næsten havde fået hedeslag. Det er især galt når vinden er i øst, syd og derimmellem, men alle vindretninger er slemme. Nå!
Hans vindue ligger 25 meter fra min skorsten - i 1 meters højde og min skorsten rager vel 17 meter op i luften. Mit eget vindue ligger 3 meter fra skorstenen og i en højde på 12 meter, og jeg sover fortrindeligt, også med åbent vindue.
Han, naboen, havde anskaffet jordvarme (for at undgå at genere naboerne?) - det skulle jeg overveje, mente han, eller måske en elvandvarmer (til de elpriser? mndst ligeså dyrt som olie).
Han kunne skaffe mig et billigt tilbud på et jordvarmeanlæg, så måske har han aktier i foretagendet. Sidste år og de foregående 10 år døde han ikke af røgforgiftning, men måske har han fået træbrændselsallergi lige pludselig.
Jeg måtte i al fald lære at vise hensyn til naboerne, mente han, og det var ikke nok at jeg kun fyrede et par timer morgen og aften.
Sidste år var det hunden der ikke måtte være i haven (hundeallergi måske?) - året før var det mit birketræ han var allergisk over for.
Måske skal den arme mand bare have noget at brokke sig over. Medfødt brokkesyndrom? Men vinden går vel snart i vest, og sender røgen til den anden nabo, der aldrig klager.
Sommeren er varm på mange måder, ikke kun den der kan måles på termometeret.
Nå, jeg må hellere fyre lidt op inden det bliver nabosengetid, ilden dør ud klokken 20 og så kan jeg vel nøjes medat stå op klokken 6 her i ferien og fyre op påny, mens min nabo - morgenmenneske som han er - alligevel starter sin bil og lader den gasse op i 20 minutter inden han henter morgenbrød.
Nej, mon ikke han starter med at slå græs - klokken 5.30.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Varmt vand en luksus? er publiceret 03/07-2006 14:49 af Lars Find-Andersen (Bibelot).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.