I går startede min dag dum og jeg var så ked og kunne slet ikke finde ud af, hvad jeg skulle gøre og gribe i. Jeg forsøgte at skrve mig ud af det, uden særligt godt resultat. Desuden havde Anne brug for min hjælp, så jeg blev mere mopset og det hele syntes så håbløst. Så skinnede solen pludselig og telefonen ringede. Det var Jette - min søde veninde - hun ville lige høre, om jeg ville med i biffen og se "Da Vinci Mysteriet". Jeg græd i telefonen og hun var ikke sen til at sige, at hun ville hoppe på cyklen og komme ud til mig - så kunne vi få en snak.

Jette kom og over en spegepølsemad fik vi en god snak om det, der trykker mig. Jeg går med en sorg - kan slet ikke se mig ud af den. Jeg befinder mig i min lille osteklokke og al fornuftig snak preller af på mig. Jeg vil tilbage i mit liv og være glad. Alt det fik vi en snak om og Jette gav mig vist en lille spark. I vores snak fortalte Jette mig om Vestegnens selvhjælpsgruppe og det lyder meget interessant. Kan de mon hjælpe mig til at blive glad igen? Ja, jeg har ihvertfald ringet til dem og fået en tid på mandag formiddag, hvor jeg skal til en samtale - så det krydser jeg fingre for. Jeg er faktisk forhåbningsfuld og tror, at der er hjælp at hente.

Jette og jeg havde en dejlig stund sammen og fik mangt og meget vendt - ikke kun om mine problemer, men også om familie, ferie og mange andre ting. Vi var en tur rundt i haven og kigge og vi talte om, at det vil være godt for mig at komme igang derude og få tankerne andre steder hen. Mit humør var steget antal grader, da hun drog hjemad igen, men hold op, hvor var jeg bare træt, så jeg klaskede sammen på sofaen og sov med det samme. Det er nemligt mit andet problem - jeg får ikke mit nattesøvn - ja, jeg nærmest hverken sover eller spiser. Jeg lever i det hele taget usundt. Jeg er i en ond ring - men vil og skal ud af den.

I aftes mødtes Jette og jeg så igen, for sammen at tage i biografen og se "Da Vinci Mysteriet". Jeg har endnu ikke læst bogen og ikke fulgt med særligt meget med i omtale af hverken bog eller film, så jeg gik ind til filmen uden nogen meninger herom - og jeg blev ikke skuffet. Filmen var spændende og vækkede en nysgerrighed i mig om at vide mere om historien, der ligger bag. Det var en flot film og underbygget af en god musik. Eneste minus ved filmen var, at den var lidt for langtrukken - men en god film, det var det og nu glæder jeg mig til at læse bogen. Før vi kørte hjemad igen, gik vi på cafe og fik en irish coffee. Det var vores måde at afslutte en god dag.

Jeg vil se, om jeg kan få ordnet lidt at minemange gøremål, inden vi skal til at gøre os klar til at tage til Annes dimenssionsfest, hvor hun skal have overrakt sit eksamensbevis og have sagt farvel til folkeskolen.

Nu er Carlo kommet hjem til mig og solen skinner af og til og det tegner til finere vejr. Hele formiddagen har det været noget gråt og det har småregnet. Hvorfor skulle det ikke også være fint vejr - min lillebror har jo fødselsdag. Min lillebror, der er meget større end mig, fylder 45 år i dag. Tillykke til dig, Per.

Og til alle andre vil jeg ønske en forhåbentlig fortsat god dag. Min er så nogenlunde, så nu må jeg bare finde min styrke, bide tænderne sammen og se at komme videre - så det GØR jeg.
Et skridt nærmere forståelsen.

Hyggehejsa fra en viljestærk Nellemor.