Hey dagbog, - idag kan jeg ikke lade være med at tænke på samfundet. Jeg kunne tænke mig at skrive et brev adresseret til regeringen...Men jeg kunne ligeså godt holde en brandtale med faktor som en anden hitler..uden at det være som ham, men altså med samme passion.

Jeg ville spørge ministrene, og bede dem stikke deres politikker svar op, indtil jeg fik et rigtigt svar på,..hvordan det kan være, at folk fra steder som iran bliver sendt hjem, når man godt ved hvad der sker i sådanne lande...og hvor anspændt situationen er pt..Hvordan det kan være at folk har måttet spise gammel kød, hvis nedskæringer ikke giver dårligere kontrol..hvordan det kan være at de gamle nu kan nøjes med der hvor jeg bor, at få maden brunget ud 1 gang..men så har de til hele ugen..så det bare skal varmes i microovnen? om de selv tror på at de gamle som har det som et punkt at se frem til på dagen..synes det er en ok behandling?
Men inderst inde har vi den regering vi fortjener! for, aldrig har skilsmissen været så høj, aldrig har ensomheden været så høj, og aldrig har folk i Danmark været så ligeglade med hinanden..bare det ikke går ud over dem selv..vi har den regering vi har, og den føre den politik der siger, at vi kan være ligeglade med andre...for den ved godt..at man aldrig vil kunne samle en hel befolkning omkring 1 sag..en sag der gælder hele befolkningen...og så længe det går ud over nogle af de andre...så kan flertallet hytte deres eget skind, og være så bedøvende ligeglade..med dem der måtte spise det gamle kød, med de gamle der får det ringere..med dem der bliver sendt hjem..selv om de muligvis vil blive forfulgt..for det er jo ikke os vel :) ikke endnu...Jeg håber man engang kommer itanke om et lille ordsprog..dem man hilser på, på vej op..skal man hilse på igen..på vej ned..eller hvordan den nu lyder..