Vi kom hjem omkring kl. 01.00 i nat. Godt trætte og møre efter at havde været på farten siden kl. 11.00 om formiddagen.
Dagen var startet med at køre Claus´s far til et møde inde i kbh. Vi parkerede bilen ved hotel Admiralen og gik ud ved Kvæsthusbroen, langs havnepromenaden mod Araliehaven. Det var hunde koldt, så vi valgte at gå tilbage til bilen og kørte ind og parkere i industriens hus, for derfra at gå over til Nationalmuseet. Bagefter gik vi videre ind til strøget, og legede turister.

Vi fandt en Jensens Bøfhus og fik tilridelighed fyldt brandstof på. Det er lang tid siden jeg har spist så meget på en weekend som denne. Puha……..Imens vi sad og spiste, ringede min far. Han havde modtaget et brev med resultatet af scanningen fra Bispebjerg. Ifølge det han læste op, så viste scanningen at det var en ” typisk ” parkinson, og at der ikke var tegn på at det kunne være medicinsk relateret, som de ellers havde været inde på tidl. Samtidig havde han også fået et brev om en ny tid i Odense.

Det var meningen at vi ville have været ud til Zoologisk museum, men tiden var smuttet fra os, og vi valgte at køre ud til Fisketorvet og ose lidt rundt i stedet for.

Kl. 18.50 holdt vi ude ved Lyngby hallen. Der var allerede ankommet utrolig mange, men vi valgt at blive siddende i bilen til dørene åbnede. Jeg har aldrig været til koncert, hvor jeg har set at der blev solgt ørepropper før arrangementet. Min eneste tanke var – tak skæbne, hvad har du dog indledt dig på. Vi satte os på en bænkerække bagerst i hallen. Et udmærket valg, da vi ikke havde behov for at komme ” tæt på ” og med den lydstyrke, ej eller heller havde brug for det. Claus sagde på et tidspunkt – jeg ved ikke om det er noget med alderen, men jeg mangler en ” skru ned ” knap. Selvfølgelig har det ikke noget med alderen at gøre, for sådan havde jeg det også ;-)

Da vi gik ud i forhallen for at rette ryggen op efter at have siddet, og få lydstyrken lidt på afstand, kom en bekendt mand løbende efter os. Det var en af Mercedes´s sælger, som var blevet inviteret derind efter et møde. Senere stødte vi også på direktøren, og hilste på ham. Den svale han kom med til min far, da vi var ude for at få overdraget bilen om at, ” mænd i vores alder ” skal holde sig fra at spritus, da vi ikke kan tåle at drikke mere, havde han vist glemt ;-)
Da vi kørte derfra, tog jeg den første tørn til vi var over Storebæltsbroen, og Claus kørte resten af vejen. Jeg bliver så frygtelig træt når jeg sidder ved siden af, og kan ikke sove i en bil. Desværre…..

Jeg vågnede lidt i 06.00 i morges og stod op. Claus´s ældste søn havde været dyrepasser imens vi har været væk. Han var ved at gøre sig klar til arbejde da jeg stod op. Efter en time kravlede jeg ind under dynen igen.
Jeg faldt rimelig hurtig i søvn, og vågnede igen efter en ubehagelig drøm ca. kl1 10.00. Jeg havde drømt at min far var død af parkinson, hvilket jeg godt ved at man ikke gør. Men drømmen var så intens og virkelig, at hele min krop var mærket af smerten ved at miste. Det var en grim oplevelse.

De første girokort er begyndt at vælte ind af brevsprækken, men sådan er det jo. Har også fået noget papir til underskrift, som skal være vitterlighedspåtegnet. Uha den er straks være. Mon nogen vil sætte deres underskrift på at de kender mig ;-)