12 timer gik der fra jeg kørte hjemmefra, til jeg holdt i indkørslen igen. 666 km og meget ventetid havde været en del af programmet.

Jeg har det betydelig bedre med at finde rundt i Nordsjælland, end København og omegn. Fik drejet forkert et par gange, men nåede frem til tiden på alle 3 sygehuse. Prøvede for første gang i mit liv, at befinde mig på firetyende etage. Hvor er vi små og sårbare, når man ser det hele lidt foroven.

Kunne ikke følge min far, da jeg havde den anden patient med. Det skar i hjertet at efterlade ham. Jeg nåede dog at høre, hvordan han ( med en anelse stolthed ) fortalte sekretæren – det er min datter som er chauffør, men hun skal videre med en anden patient !

Jeg forstod at turen igennem scanneren var gået godt, men at der vil gå ca. en uge før han/vi får resultatet. Undersøgelsen, spekulationer derom og turen frem og tilbage havde taget hårdt på ham, og han var meget træt. Familiebesøget gik i vasken, da ” den anden ” skulle med hjem igen. Det var måske også meget godt. Jeg har tilbudt ham at tage med derover, når vi skal til koncert i næste måned. Det vil han lige tænke over !

Claus den dumrian ( kærligt ment ) har tapetseret kontoret, og gået i gang med at male. Har prøvet at sige ” sku ” og komme med formaninger om, at han skal passe på sig selv og sit knæ. Tapetet løber ingen steder og det haster ikke. Men nej… manden har sat sig i hovedet, at det skal gøres, og jeg kan jo prøve at stoppe ham – hvis jeg kan.. Hmm

Min kære postbud en nu dobbelt ventet ! Revisoren havde ikke fået indsendt papirerne vedr. CVR - nr. og blev først opmærksom på hans forseelse, da jeg ringede og rykkede for det i mandags. Øv altså..

Vil i bad og i tøjet. Det er vist også på tide ;-)